Annonce
Udland

FN: USA dræbte 39 civile i luftangreb i Afghanistan

Noorullah Shirzada/Ritzau Scanpix
Amerikanske angreb rettet mod narkotikalagre i Afghanistan i maj kostede mange børn livet, siger FN-rapport.

FN har onsdag offentliggjort en rapport, som fastslår, at 39 civile - heriblandt 14 børn - blev dræbt eller såret ved amerikanske luftangreb i Afghanistan i maj. Angrebene var rettet mod påståede narkolaboratorier.

I FN-rapporten bliver det fastslået, at bombemålene ikke var tilladte mål.

De amerikanske styrker har sagt, at ingen kom noget til ved luftangrebene.

Den nye rapport, som er fra FN-organet Unama, er baseret på fire måneders efterforskning og interviews med forskellige vidner.

Unama henviser til troværdige vidner og siger, at yderligere 37 civile kan være blevet dræbt ved angrebene, men det er ikke blevet bekræftet.

Det høje antal civile betyder, at narkolaboratorierne ikke udgjorde legitime mål i henhold til folkeretten, fastslår Unama.

De amerikanske styrker i Afghanistan tilbageviser oplysningerne og siger, at de har billeder, der viser, at ingen civile kom noget til. Ifølge det amerikanske militær drives narkolaboratorierne af Taliban.

Ved luftangrebene 5. maj blev over 60 mål bombet i de vestlige provinser Farah og Nimroz på grænsen til Iran.

Afghanistan er verdensførende i produktionen af opium, som ofte beskattes af Taliban. Den islamistiske bevægelse bruger pengene på at finansiere gruppens oprør mod regeringen og internationale styrker. Flere millioner er stofmisbrugere i landet.

Siden efteråret 2017 har de amerikanske styrker angrebet steder, hvor der fremstilles narkotika af valmuer.

Taliban har i dag kontrol over et større område end på noget tidspunkt siden 2001, hvor bevægelsen blev fjernet fra magten af en koalition under ledelse af USA.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce