Annonce
Udland

FN-tribunal: Rusland skal løslade 24 ukrainske sømænd

Stringer/Reuters
En konfrontation ved Krim-halvøen i november førte blandt andet til russiske anholdelser af ukrainske sømænd.

Rusland skal øjeblikkeligt løslade 24 ukrainske sømænd, som har været tilbageholdt siden november 2018.

Det har et FN-tribunal med ansvar for maritime anliggender lørdag afgjort.

Ud over sømændene skal Rusland også frigive tre ukrainske fartøjer.

Sømændene og skibene har været tilbageholdt af Rusland efter en konfrontation i Kertj-strædet i slutningen af november sidste år. Her åbnede russiske skibe ild mod de tre ukrainske skibe, der forsøgte at krydse strædet.

Kertj-strædet ligger ved Krim-halvøen, som Rusland i 2014 annekterede. Strædet forbinder Sortehavet med Det Azovske Hav.

Konfrontationen i Kertj-strædet markerede en kulmination på spændingerne mellem Ukraine og Rusland efter russernes annektering af Krim-halvøen.

Annekteringen og senere konfrontationen i november fik blandt andet EU til at indføre nye sanktioner mod Rusland.

- Det er et markant signal, at vi igen bliver enige. Det troede jeg ellers ville være utroligt vanskeligt. Det er en måde at prøve at forebygge en yderligere eskalering i den forkerte retning, sagde den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, i februar efter at EU's udenrigsministre blev enige om sanktioner.

Rusland har før afvist krav fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om at løslade sømændene.

Rusland mener, at ukrainerne ulovligt sejlede ind i russisk territorialt farvand.

Lørdagens FN-afgørelse betyder, at Rusland skal frigive de ukrainske skibe og lade sømændene tage tilbage til Ukraine.

Tribunalet anser det dog "ikke for nødvendigt at kræve, at Rusland indstiller retsforfølgelsen af de 24 ukrainere", understreger tribunalets formand.

De risikerer op til seks års fængsel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen i tribunalet var rejst af Ukraine. Rusland var hverken til stede ved sagens høring eller i forbindelse med lørdagens afgørelse.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce