Annonce
Udland

FN skal undersøge omstridt narkokrig i Filippinerne

Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Efter opfordringer stemmer FN-lande for at undersøge menneskerettigheder i Filippinernes såkaldte narkokrig.

FN's Menneskerettighedsråd har torsdag stemt for, at der skal laves en "udførlig" undersøgelse af den såkaldte narkokrig i Filippinerne.

En krig, som ifølge menneskerettighedsgrupper, har kostet flere end 20.000 menneskeliv, siden den startede for tre år siden.

18 ud af de 47 medlemmer af rådet stemte for, at der skal igangsættes en undersøgelse, mens 14 stemte imod, og 15 afstod fra at stemme.

Undersøgelsen har mødt modstand fra den filippinske præsident, Rodrigo Dutertes, regering, der mener, at dødstallet er overdrevet.

Ifølge regeringen har 5300 mistet livet, siden landet startede sin hårde indsats for at komme narkotikakriminaliteten i landet til livs.

Ifølge organisationerne og aktivister, der er modstandere af regeringens linje, melder om drab hver eneste aften i det, der beskrives som "et blodbad".

Efter torsdagens afstemning har FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, et år til bringe en grundig rapport om situationen.

Efter afstemningen uddybede Bachelets talskvinde, Ravina Shamdasani, at undersøgelsen giver FN mulighed for at få klarhed over de præcise omstændigheder i narkokrigen.

Den 74-årige præsident Duterte vandt i sin tid magten i Filippinerne på løfter om, at han ville udrydde al kriminalitet med barske metoder.

FN er blevet opfordret af en større gruppe lande til at efterforske de tusindvis af drab i forbindelse med narkokrigen.

Det fik Island - med støtte fra hovedsageligt europæiske lande - til at lave et udkast til den resolution, der blev stemt igennem torsdag.

Mandag udkom også Amnesty International med en rapport, hvor den opfordrede det internationale samfund til at gribe ind over for narkokrigen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce