Annonce
Fyn

FN's verdensmål på SDU: Ansatte og studerende glæder sig

De få studerende, der indtil lørdag aften havde kendskab til planerne om at gøre SDU til FN's 17 verdensmål, er meget positive over for ideen. Foto: SDU
Både ansatte og studerende er begejstrede for, at Syddansk Universitet går all-in på alle 17 verdensmål fra FN, og de ser det som ambitiøst og et vigtigt signal, men også udfordrende.

Både studerende og ansatte på Syddansk Universitet kalder det spændende og udfordrende, at universitetet vil efterleve alle FN's 17 verdensmål. Det er et vigtigt signal om at gå forrest, men omvendt også en udfordring.

- Vi synes som studerende, at det er spændende, og vi bakker op om det, men det er omvendt også en meget ambitiøs plan, ligesom det er kommet meget hurtigt, siger Morten Kofod Hansen, formand for Syddanske Studerende.

Han håber, at FN's 17 verdensmål ikke kun er noget, som populært sagt er en døgnflue, men at det bliver et varigt ambitiøst mål.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare snakker om det her og nu, og at der om et halvt år ikke er sket andet end oprettelsen af 17 nye etårige masteruddannelser. Det skal være noget, som gennemsyrer mere af universitetet. Jeg glæder mig til at se, hvordan SDU vil rykke hurtigt og få noget struktur på, at det integreres i både ledelsens, de ansattes og de studerendes hverdag, siger Morten Kofod Hansen.

Annonce

Forankres i undervisningen

Han ser det som noget, der både skal komme oppefra i ledelsen og de ansatte, og nedefra fra de studerende.

- Det skal forankres på lang sigt. Det er noget, alle skal have arbejdet ind under huden som noget, man gerne vil. For mig er det underordnet, om man vil alle verdensmålene eller fokusere på nogle af dem inden for præcis ens fagfelt, men jeg håber ikke, der er for mange, der står på hælene og siger, at det vil de ikke, mener de studerendes formand.

Det er for ham vigtigt, at der kommer handling bag beslutningen fra universitetets bestyrelse.

- Der er i dag nogle traditionsbundne ting, hvor vi skal integrere tankegangen med verdensmålene i undervisningen, og vi skal ikke være bange for det, og vi skal bare gribe stafetten, siger Morten Kofod Hansen.

Verdensmål skal ses som helhed

De studerendes formand vil ikke fremhæve ét af verdensmålene frem for et andet, for man kan ikke se dem isoleret, fordi de griber ind i hinanden.

- Som person kan jeg måske bedre relatere mig til ét verdensmål, men det skal ikke gå ud over de andre. Man skal se dem i helheden, siger Morten Kofod Hansen.

Også Tove Faber Frandsen, lektor ved Institut for Design og Kommunikation på SDU, mener heller ikke, at man kan pege på ét af de 17 verdensmål som vigtigere end de øvrige.

- Der vil være flere af vores projekter, som vil være inkluderet i verdensmålene. Det vil være forskellige elementer i forskellige projekter, som rammer verdensmålene. Derfor er det også fint, at SDU ikke har peget enkelte mål ud, men helheden, siger hun.

Hun er qua sit job på SDU tilknyttet to universiteter i Tanzania og Ghana i projekter, som allerede ligger inden for mange af FN's verdensmål. Hun kalder det "super spændende", at SDU vil gå forrest i forhold til at rette fokus på verdensmålene.

- Det kræver, at vi er mere opmærksomme på målene, end at vi gør, som vi plejer. Så får de studerende blik for målene, og internt bliver vi bedre til at se mulighederne, siger Tove Faber Frandsen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Tricktyv stjal penge fra svagtseende kvinde

Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce