Annonce
Fyn

FN's verdensmål på SDU: Ansatte og studerende glæder sig

De få studerende, der indtil lørdag aften havde kendskab til planerne om at gøre SDU til FN's 17 verdensmål, er meget positive over for ideen. Foto: SDU
Både ansatte og studerende er begejstrede for, at Syddansk Universitet går all-in på alle 17 verdensmål fra FN, og de ser det som ambitiøst og et vigtigt signal, men også udfordrende.

Både studerende og ansatte på Syddansk Universitet kalder det spændende og udfordrende, at universitetet vil efterleve alle FN's 17 verdensmål. Det er et vigtigt signal om at gå forrest, men omvendt også en udfordring.

- Vi synes som studerende, at det er spændende, og vi bakker op om det, men det er omvendt også en meget ambitiøs plan, ligesom det er kommet meget hurtigt, siger Morten Kofod Hansen, formand for Syddanske Studerende.

Han håber, at FN's 17 verdensmål ikke kun er noget, som populært sagt er en døgnflue, men at det bliver et varigt ambitiøst mål.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare snakker om det her og nu, og at der om et halvt år ikke er sket andet end oprettelsen af 17 nye etårige masteruddannelser. Det skal være noget, som gennemsyrer mere af universitetet. Jeg glæder mig til at se, hvordan SDU vil rykke hurtigt og få noget struktur på, at det integreres i både ledelsens, de ansattes og de studerendes hverdag, siger Morten Kofod Hansen.

Annonce

Forankres i undervisningen

Han ser det som noget, der både skal komme oppefra i ledelsen og de ansatte, og nedefra fra de studerende.

- Det skal forankres på lang sigt. Det er noget, alle skal have arbejdet ind under huden som noget, man gerne vil. For mig er det underordnet, om man vil alle verdensmålene eller fokusere på nogle af dem inden for præcis ens fagfelt, men jeg håber ikke, der er for mange, der står på hælene og siger, at det vil de ikke, mener de studerendes formand.

Det er for ham vigtigt, at der kommer handling bag beslutningen fra universitetets bestyrelse.

- Der er i dag nogle traditionsbundne ting, hvor vi skal integrere tankegangen med verdensmålene i undervisningen, og vi skal ikke være bange for det, og vi skal bare gribe stafetten, siger Morten Kofod Hansen.

Verdensmål skal ses som helhed

De studerendes formand vil ikke fremhæve ét af verdensmålene frem for et andet, for man kan ikke se dem isoleret, fordi de griber ind i hinanden.

- Som person kan jeg måske bedre relatere mig til ét verdensmål, men det skal ikke gå ud over de andre. Man skal se dem i helheden, siger Morten Kofod Hansen.

Også Tove Faber Frandsen, lektor ved Institut for Design og Kommunikation på SDU, mener heller ikke, at man kan pege på ét af de 17 verdensmål som vigtigere end de øvrige.

- Der vil være flere af vores projekter, som vil være inkluderet i verdensmålene. Det vil være forskellige elementer i forskellige projekter, som rammer verdensmålene. Derfor er det også fint, at SDU ikke har peget enkelte mål ud, men helheden, siger hun.

Hun er qua sit job på SDU tilknyttet to universiteter i Tanzania og Ghana i projekter, som allerede ligger inden for mange af FN's verdensmål. Hun kalder det "super spændende", at SDU vil gå forrest i forhold til at rette fokus på verdensmålene.

- Det kræver, at vi er mere opmærksomme på målene, end at vi gør, som vi plejer. Så får de studerende blik for målene, og internt bliver vi bedre til at se mulighederne, siger Tove Faber Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Fyn

Lige nu: Uheld på E20 ved Odense

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce