Annonce
Erhverv

FN's 17 verdensmål: Du kan også gøre noget

Annette Vilhelmsen, direktør Tietgen. Foto: Nils Svalebøg

FN's 17 verdensmål er måske en fjern og uhåndterlig størrelse for de fleste. Men det bør de ikke være. Verdensmålene er på vej ind i undervisningen på Tietgen, og Tietgen-direktør Annette Vilhelmsen opfordrer i denne klumme os alle til at give vores lille bidrag til at opfylde målene, som er så omfattende, at der altid kan findes et eller andet, den enkelte kan gøre, for det er lettest at score på store mål.

Måske lyder det lidt uhåndterligt: FN's 17 verdensmål. Men på den anden side skåltalerne er det ambitiøse og vigtige mål i en moderne verden, hvor klima, ulighed, fordeling af goder, klog vækst med mere er dagsordner, der ikke er til at komme udenom. På tværs af alle mulige politiske dagsordner.

Verdensmålene bringer værdier i fokus, som er værd at kæmpe for. FN's verdensmål er den perfekte ramme, hvor vi i fællesskab finder de løsninger og forandringer, der skal til for at bevare og forbedre den verden, vi lever i i dag.

Verden, i alle sine afkroge, har aldrig været tættere på end nu. Internet, moderne transport og generelt øget velstand sikrer, at flere og flere mennesker besøger og forstår hinandens verdensdele. Udsyn og fællesskab burde vokse i takt med, at verden åbnes og gøres tilgængelig.

Sådan forholder det sig desværre ikke.

Vi ser derimod en stigende tendens blandt klodens rigeste befolkninger til at lukke sig omkring sig selv. Med Brexit, Trump og nationalistiske drejninger i store dele af Europa og Vesten, er sammenhængskraften og tolerancen sat under stort pres. Flygtningestrømme og migrantkriser vil fortsætte i årene, der kommer. For mange har for lidt, og nogle ganske få alt for meget.

Samtidig med, at velstand og fremmedfrygt vokser, tager klodens største udfordring for alvor form. I en ikke så fjern fremtid venter en klimaregning, som ingen kan betale alene, og hver dag vokser den. Imens alt går godt og skidt på samme tid, har vi som befolkning på denne planet et fælles mål, vi rettidigt skal prioritere som det første.

Verdensmålene består af 17 konkrete mål, som sigter mod helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre gode uddannelser og bedre sundhed til alle, skabe anstændige jobs og ikke mindst en helt central forandring omkring bæredygtig økonomisk vækst.

Målene er luftige, bredt formuleret ved et hurtigt kig, men de indeholder substans og mening for alle, der bruger blot få øjeblikke på at overveje dem. Jeg er sikker på. at aktive klima- og samfundspolitikker og -holdninger går fra de store globale organisationer og ud i de enkelte hjem om meget kort tid. Vi kommer alle til at tale om og forholde os til bæredygtighed og fællesskab fra de kommende år og ud i al fremtid.

Som direktør på Tietgen er det vigtigt for mig, at vi også tager del i samfundsudfordringerne, og at vi som uddannelsesinstitution påtager os FN's Verdensmål. De 17 mål og 169 delmål er helt konkrete rammer, som kan inddrages i hverdagens undervisning på vores ungdoms- og øvrige uddannelser. Vi skal skabe en bevidsthed hos fremtidens unge, også dem der skal være fremtidens merkantile innovatører.

For økonomisk vækst og profit kan sagtens være bæredygtig - i fremtiden bliver det et vilkår. I årets første måned skal 3. g-årgangen for tredje år i træk forsøge at blive det bedst indsamlende gymnasium til DR's Danmarksindsamling. I år er fokus på indsamlingen de første seks mål i FN's verdensmål - med et særligt fokus på mål 5, som omhandler ligestilling mellem kønnene.

Et godt og desværre stadig meget relevant mål. Fra forfærdelige livshistorier for piger i Nepal, Mali og Bangladesh til kvinders ligestilling på det danske arbejdsmarked. To forskellige udgangspunkter og verdener, men samme principielle problemstilling. Et eksempel på, hvormed man kan folde målene ud, er ved at arbejde med ligestilling bredt set.

Vi har i Danmark stadig et stort efterslæb på kvinder i topstillinger. En fokuseret indsats og en generel italesættelse har allerede løftet andelen af kvinder i lederstillinger. Undersøgelser fra blandt andre Dansk Industri (DI) viser, at andelen af kvinder i de børsnoterede selskabers ledelser og bestyrelser er steget med knap 70 pct. på blot tre år.

Et andet mere nichepræget ligestillingsperspektiv kan findes i relation til ansættelse af akademikere i små virksomheder uden tradition for højtuddannet arbejdskraft. Tietgen er en del af projektet Globale Vækstkompetencer, som søger at matche akademikere uden job med små og mellemstore virksomheder.

Undersøgelser viser, at værditilvæksten hos firmaer, der forsøger sig med akademikere, er mere end 40 pct. større end hos de tilsvarende virksomheder, hvor modet og lysten til at ansætte akademikere ikke er til stede.

FN's verdensmål og rammerne i disse er meget mere end snævre dagsordner for udviklingslande. De er med til at skabe en kontekst, hvor vi sammen kan skabe og forme en fælles fremtid, hvor vi simpelthen gør tingene bedre - til fælles bedste.

Vi har på Tietgen besluttet at tilbyde en særlig studieretning med fokus på FN's verdensmål i det næste skoleår på handelsgymnasiet. Samtidig har vi som skole engageret os i Odense Kommunes Verdensmåludvalg, og vi søger løbende at forbedre skolens drift i forhold til de 17 verdensmål.

Min opfordring skal være bred og gå til alle, virksomheder som privatpersoner. Læs om målene på www.verdensmaalene.dk. Det er både interessant og tankevækkende, og udover at blive globalt oplyst og engageret er der også nogle mål, du eller din arbejdsplads kan arbejde med at forbedre.

Målene er så store, så der er plads til, at vi alle kan score. For det er lettest at score på store mål.

Annonce

FN's 17 verdensmål

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål.

Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN's 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Se mere på www.verdensmaalene.dk

Kilde: Verdensmålenes hjemmeside.

Kronprinsesse Mary har ved flere lejligheder slået et slag for nogle af de 17 verdensmål. Blandt andet i Kalama Conservancy i Kenya, som hun besøgte i slutningen af november sammen med udviklingsminister Ulla Tørnæs. Besøget havde fokus på kvinder og pigers ligestilling, hvilket er et af FN's verdensmål. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
FN's verdensmål tager sigte på bæredygtighed og medmennskelighed. Blandt meget andet.
FN's 17 verdensmål har også 169 delmål.
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Uhyggen breder sig søndag

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce