x
Annonce
Udland

FN: Coronakrise kan gøre over 25 millioner arbejdsløse

Marty Melville/Ritzau Scanpix
Coronaudbruddet og den økonomiske nedgang kan koste millioner af mennesker jobbet, vurderer ILO.

Antallet af arbejdspladser, der risikerer at forsvinde på grund af coronapandemien, kan blive "langt højere" end de 25 millioner, som FN's internationale arbejdsorganisation, ILO, beregnede for blot en uge siden.

Det siger en ILO-chef torsdag.

Organisationen fremlagde i sidste uge et regnestykke der viste, at et sted mellem fem og 25 millioner mennesker verden over vil komme til at miste deres arbejde i løbet af coronakrisen.

Men det vil formentlig være en del mere, siger Sangheon Lee, der er leder af ILO's arbejdsmarkedssektion.

Antallet af mennesker, der melder sig ledige, er nemlig højere, end ILO havde forventet.

- Vi prøver at indregne det midlertidige massive chok i vores estimater. Men udsvingenes omfang er meget større end forventet, siger Sangheon Lee.

- Fremskrivningen vil være meget større og langt højere end de 25 millioner, vi estimerede.

Til sammenligning mistede 22 millioner mennesker rundt om i verden deres arbejde under finanskrisen i 2008-9.

Dengang blev det værste afværget, fordi verdens ledere gik sammen om en indsats, har ILO sagt.

Tidligere torsdag viste tal fra USA's beskæftigelsesministerium, at 3,3 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det er det højeste antal nogensinde.

Det er en eksplosiv stigning i forhold til ugen før, der bød på 282.000 nye ledige.

USA har ligesom flere andre lande indført restriktioner på rejser, transport og har i mange delstater lukket skoler og offentlige kontorer.

Det har udløst en bølge af fyringer og hjemsendelser af ansatte over hele landet. Det samme er tilfældet i de fleste lande i Europa.

ILO fremlægger sin næste beregning om en uge.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce