Annonce
Udland

FN: 2019 var det næstvarmeste år nogensinde målt

Susana Vera/Reuters
Verdens Meteorologiske Organisation, der hører under FN, advarer om mere ekstremt vejr i 2020 og fremad.

Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) oplyser, at 2019 var det næstvarmeste år, som er målt, og advarer om mere ekstremt vejr i 2020 og fremad.

- Den globale gennemsnitstemperatur var 1,1 grad højere end gennemsnittet i anden halvdel af det 19. århundrede, siger FN-organet WMO, der har hovedkvarter i Genève.

Med hensyn til varme er 2019 kun overgået af rekordåret 2016. Her var vejrfænomenet El Niño med til at skabe varmerekord.

- Med den nuværende udledning af CO2 er vi på vej mod temperaturstigninger på mellem tre og fem grader celsius sidst i dette århundrede, siger WMO-chefen Petteri Taalas i en erklæring.

I klimaaftalen fra Paris har verdens lande skrevet under på, at temperaturstigningen skal holdes under to grader i forhold til før industrialiseringen. Ifølge aftalen skal landene stræbe efter at holde opvarmningen på maksimalt halvanden grad.

WMO påpeger, at "året 2020 er begyndt der, hvor 2019 sluttede - med mange konsekvenser af vejr- og klimarelaterede begivenheder".

Taalas henviser blandt andet til naturbrandene i Australien. De er opstået, efter at landet har haft det varmeste og mest tørre år, siden man begyndte at lave målinger.

- Desværre venter vi at se meget ekstremt vejr i 2020 og i de kommende årtier som en følge af rekordhøje niveauer af drivhusgasser i atmosfæren, siger Taalas.

WMO siger, at de gennemsnitlige globale temperaturer i både femårsperioden 2015-2019 og i tiårsperioden 2010-2019 er de højeste, som er blevet målt.

- Siden 1980'erne er hvert årti blevet varmere end det foregående, og denne udvikling ventes at fortsætte, hedder det.

FN sagde sidste år, at de menneskeskabte udslip af drivhusgasser må reduceres med 7,6 procent hvert år frem til 2030, hvis temperaturstigningerne skal begrænses til halvanden grad.

Præsidenten i USA, Donald Trump, har kaldt global opvarmning for et "blufnummer". Han har trukket USA ud af Parisaftalen, som 196 lande har underskrevet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Link til WMO''s pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce