Annonce
Erhverv

Flyttet til Polen: De fyrede fra Scan er kommet i job, men direktøren mangler

- Scan er et godt eksempel på, hvordan man kan hjælpe de fyrede godt videre, selv om man ikke har mange penge til det, siger tidligere administrerende direktør Henrik Dalsgaard. Arkivfoto: Kim Rune
Stort set alle de fyrede medarbejdere fra brændeovnsfabrikken Scan i Vissenbjerg er kommet i arbejde, men direktør Henrik Dalsgaard har endnu ikke fundet et nyt job.

Vissenbjerg: Stort set alle ansatte har fået arbejde, men direktøren leder stadig.

Sådan er status på brændeovnsfabrikken Scan i Vissenbjerg, som har flyttet al produktion til en ny fabrik i Wroclaw i det sydlige Polen.

Produktionen i Vissenbjerg standsede ved udgangen af november, og 78 ansatte stoppede samtidig eller i midten af december. Ifølge den tidligere direktør Henrik Dalsgaard har stort set alle af de oprindelige medarbejdere fået andet arbejde, mens enkelte af de ansatte, der kom til efter beslutningen om at lukke, stadig mangler et job.

- Det har været en kæmpe succes. Vi er blevet mødt med meget stor velvilje fra andre virksomheder. Der har været præsentationer, speed-dating, jobkatalog og masser af lejligheder til at præsentere os i vores netværk og stemme dørklokker, siger Henrik Dalsgaard.

- Vores folk og tillidsmanden har gjort et stort stykke arbejde. Når vi har læst i avisen om noget nyt, har vi inviteret os selv på kaffe og forklaret, hvor dygtige folk, der arbejdede her, fortæller han.

Desuden er de fyrede blevet tilbudt hjælp til skrivning af ansøgninger og cv.

Annonce

Udviklingen bliver i Vissenbjerg

Det er et bredt felt af arbejdspladser, der har taget imod folkene fra Scan. Nogle af dem, der har taget flest, er nabovirksomheden Roeq, Søgaard Industri i Ejby, Haarslev Industri og Factory House i Odense.

- Vi har været noget af en rollemodel for, hvordan man gøre en hel masse for de fyrede for ikke ret mange penge. Det drejer sig om at have respekt for medarbejderne, siger Henrik Dalsgaard.

Ni ansatte er taget med fabrikschefen til Polen for at hjælpe til med at få produktionen i gang og er derfor ansat i ekstra tre måneder.

Det er ikke hele Scan, der flytter væk fra Fyn. Virksomhedens udviklingsafdeling med 18 ansatte bliver på en anden adresse i Vissenbjerg, hvor de skal udvikle nye brændeovne under ledelse af Brian Steen Ørum, der også er udnævnt til ny administrerende direktør efter Henrik Dalsgaards afgang ved nytår.

Henrik Dalsgaard, der bor i Odense og tidligere blandt andet har været supply chain-direktør i Kverneland, leder selv stadig efter et nyt job.

- Det må gerne være noget med produktion og udvikling, siger den 44-årige tidligere administrerende direktør.

Bygningerne på Glasvænget, hvor produktionen hidtil har haft hjemme, er ejet af virksomhedens tidligere ejer, familien Krog Iversen, som får dem leveret tilbage, efter at de er sat i stand.

Siden 2006 har Scan været en del af den norske brændeovnskoncern Jøtul, og den nye fabrik i Polen skal også levere produkterne for det norske mærke. Hele koncernen er ejet af den amerikanske kapitalfond Open Gate Capital og omfatter også mærkerne Atra, Ild og senest den opkøbte italienske producent af pillefyr, AICO.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce