Annonce
Erhverv

Flytrafikken fra København ud af Europa vokser

Der kommer stadig flere passagerer i den voksende Københavns Lufthavn. (Arkivfoto).

Antallet af flypassagerer, der flyver længere væk end Europa fra København, er steget markant i 2018.

Der flyver stadig flere passagerer ind og ud af Københavns Lufthavn. Og de dropper i højere grad flyveturen til Aalborg eller andre indenrigsdestinationer til fordel for en flyvetur ud af Europa.

Det viser trafiktal fra Københavns Lufthavn i november.

Trafikken mellem Københavns Lufthavn og andre lufthavne i Danmark var igen i november lavere end i samme tid sidste år.

Men nedgangen indenrigs blegner ved siden af den voksende trafik ud af landet. Især fylder køen ved de lange flyveture ud af Europa mere.

I 2018 er trafikken her steget med 11 procent i de første 11 måneder af året.

Det er stadig flyvninger til andre europæiske byer, der udgør klart størstedelen af trafikken til og fra København. Det illustreres også ved, at der flyves flest passagerer fra København til London, Stockholm og Oslo.

Kun Aalborg sniger sig ind i top-10 over destinationer, der ellers er domineret af europæiske hovedstæder såsom Amsterdam, Paris, Bruxelles og Berlin.

I alt er der 39 muligheder for at flyve fra København og ud af Europa.

- De lange ruter ud af Europa er afgørende for, at Danmark fortsat kan have et stærkt internationalt trafikknudepunkt i Nordeuropa, siger direktør Thomas Woldbye.

- Derfor arbejder vi målrettet sammen med flyselskaberne på flere lange ruter, så danskere, svenskere, nordmænd, baltere, polakker og tyskere kan vælge at flyve på de korte ruter via København ud i verden frem for at flyve via for eksempel Amsterdam eller London, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce