Annonce
Rejser

Flymad: Danske delikatesser letter vejen til Singapore

Airbus A350 er et støjsvagt letvægtsfly, som bruger 25 procent mindre brændstof. Maden er "up where we belong", men benpladsen kunne godt bruge et par centimeter - særligt hvis man selv har mange af dem. Foto: Singapore Airlines
Isen er fra Skarø, osten fra Vendsyssel og chokoladen fra Vestsjælland, når Singapore Airlines sender passagerer til og fra østaten i sit nye miljøvenlige Airbus A350-fly.
Når man skal tilbringe 12 timer i et fly, må der gerne være om ikke lidt luksus så i hvert fald lidt behageligheder. Og de er med om bord, hvis man i Københavns Lufthavn ved halvettiden boarder et af Singapore Airlines nye fly, Airbus A350, for et halvt døgn senere at træde ud i Changi-lufthavnens varme luft.
A350 er et støjsvagt letvægtsfly, som bruger 25 procent mindre brændstof end ældre flytyper.
Støjsvagheden kan man nyde i fulde drag, og det kan man så sandelig også maden om bord. Flymad er sjældent noget, der kan få ens smagsløg til at juble af fryd. Men Singapore Airlines nye koncept kan godt få en til at glæde sig over synet af madvognen i 10.000 meters højde.
- Vi har fantastiske råvarer og mange små producenter, der leverer smagsoplevelser af højeste kvalitet. Det vil vi gerne give vore passagerer mulighed for at opleve, siger Allan Hoffery, salgs- og kommunikationschef hos Singapore Airlines.
Skarø Is har haft et længerevarende samarbejde med flyselskabet.
- Samarbejdet med Singapore Airlines startede en niche for os. Vi laver produkter med identitet for virksomheder eller arrangementer. Flyselskabet var vores første kunde, som bestilte en is, der skulle være lavet specielt til dem: En is baseret på den berømte cocktail Singapore Sling for at markedsføre både østaten og flyselskabet, siger administrerende direktør i Skarø Is Martin Jørgensen.
Skarø Is har tre varianter: Vegansk chokolade, hindbær/rabarber og saltkaramel. De to første er sorbet-is, den sidste er protein-is. Der skal kun bruges én variant, og det bliver passagererne, der får det valg.
Sønderhaven Gårdmejeri i Nordjylland skal levere osten til flyselskabet. Vendelboer er kendt for at være folk, der holder mindst begge ben på jorden, men osten Vendsyssel kan fremover nydes i de højere luftlag.
Endnu en god smagsoplevelse kommer fra Sjælland. Friis-Holm Chokolade har fået æren af at forsøde tilværelsen – både ud og hjem.

Fakta om Airbus A350

Airbus A350-900 sørger for daglig forbindelse mellem Singapore og København.
Afgang fra København er klokken 12.30, og man lander i Singapore klokken 6.00 dagen efter (lokale tider). Tidsforskellen er syv timer. I Singapore letter flyet 23.55 med landing i København klokken 6.00.
A350 er udstyret med 42 sæder på businessclass, 24 på premium economy class og 187 på økonomiklasse.
A350 har et mere aerodynamisk design og er bygget af lettere materialer end ældre flytyper. Dette giver et 25 procent lavere forbrug af brændstof.
Flyet har også en særlig LED-belysning, der skal fremme ro og afslapning under rejsen.
Sædefordelingen på økonomiklasse er 3-3-3.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce