Annonce
forside

Flot udstilling i Flensborg - i Svendborg er han usynlig

Henry Rasmussen var født, opvokset og udlært i Svendborg. I Tyskland hædres den verdensberømte svendborgensers virke, men i fødebyen synes han ikke markeret nogen steder. Foto fra udstillingen

Den verdenskendte yachtkonstruktør Henry Rasmussen er født, opvokset og udlært i Svendborg. Hans liv med både og sejlads skildres lige nu på Yachting Heritage Centre lige syd for grænsen.

Bådebygger Hans Poulsen var morfar til Svendborgs verdenskendte yacht-designer Henry Rasmussen. Barnebarnet var tæt knyttet til sin morfar, og knægten elskede at komme på morfarens bådeværft i Gammel Hestehauge. En rask løbetur fra hjemmet ved Hallind Skov, og så var den lille Henry på en eventyrlig legeplads:

- Der var så meget vi kunne på værftet. Først og fremmest kunne vi agere med svedekassen. Det var altid sjovt for os. Svedekassen var en stor trækiste, som skrogplankerne til bådene blev dampet i for at gøre dem mere bøjelige. Dampen blev produceret af en kedel, som vi fik lov til at køre med, skrev Henry Rasmussen i sin erindringsbog "Yachten, Segler und eine Werft".

Morfaren omtales i bogen som "min bedste ven og rådgiver":

- Han lærte mig at bruge værktøj og han lærte mig at vurdere skovens bedst egnede træer til bådebyggeri. Og mange andre ting, som jeg har haft glæde af i livet, skriver Henry Rasmussen.

I barndomshjemmet stod snakkens dagsorden altid på bådebyggere og sejlads. Henry Rasmussen skriver, at han ikke kan huske, at der blev talt om andet. Enhver lejlighed til en sejlads på Svendborgsund blev også benyttet.

- Jeg havde en fantastisk barndom, fuld af kærlighed, opsummerer Henry Rasmussen i bogen fra 1956.

Annonce
I anledning af udstillingen om Abeking & Rasmussen er den permanente buste af Henry Rasmussen pyntet op med en butterfly. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Kongen om bord i Svendborg

Henry Rasmussens nære forhold til barndommens by og farvand blev fastholdt i voksenårene som verdenskendt konstruktør og værftsejer ved Bremen. I 1920'erne gik sommerens sejlture ofte til hjemstavnens farvand. Henry Rasmussens første store yacht bygget til eget brug, AR, sejlede jomfrutur til Svendborg i sommeren 1924.

Henry Rasmussen blev i Svendborg et par uger, dyrkede barndommens- og ungdommens kontakter og viste stolt og gerne sin nybyggede yacht frem. Også den sejlglade danske konge, Christian X, kom forbi og beundrede det 16,7 meter lange mesterstykke udi bådebyggerkunst.

Henry Rasmussen sejlede sine første ture på egen hånd i morfarens joller i Svendborgsund. I sine voksne år vendte han mange gange tilbage til barndommens farvand og viste sine flotte yachter frem. Bl. a. for kong Christian X. Foto fra udstillingen

Købte sin morfars værft

I 1939 kaldte Svendborg igen. Henry Rasmussen fik tilbudt morfarens gamle værft af den efterfølgende ejer, den kendte Sophus Weber. Det var et tilbud Henry Rasmussen ikke kunne afslå. Efter en del formalistiske besværligheder blev købskontrakten underskrevet i krigsåret 1940, og det verdenskendte Abeking & Rasmussen fik dermed en filial i Gammel Hestehauge.

Købet af værftet blev mest gjort af veneration, og Henry Rasmussens planer for nyerhvervelsen var ikke de helt store.

Det kom til alt gå anderledes. 100 mand var beskæftiget, og på få år blev der bygget 359 både. Værftet leverede navnlig mindre fartøjer som Olympia-joller, Pirat-joller, men også redningsbåde og motorbåde. I krigens sidste år blev produktionen beordret omstillet til bl. a. bygning af minestrygere til den tyske krigsmaskine.

Henry Rasmussen blev som 82-årig påkørt og dræbt af en uopmærksom lastbilchauffør i Bremen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

En bitter mand

Efter krigen udtrykte Henry Rasmussen stor bitterhed over, at sejrsmagterne beslaglagde og senere realiserede hans værft ved Svendborgsund som krigsskadeserstatning fordi han var tysk statsborger. Henry Rasmussen forsømte ikke siden nogen lejlighed til at omtale det som simpelt tyveri af en født danskers ejendom og en utilgivelig fjernelse af hans rod i Svendborg.

I sine sidste år begyndte Henry Rasmussen igen at besøge Svendborg i sin 1954-byggede motorsejler Hera. Under et af besøgene donerede han både penge og materialer til F. Holm-Petersens dengang private søfartssamlinger i Troense. Henry Rasmussen ønskede, at der blev etableret en permanent udstilling om værftet i Gammel Hestehauge og om hans eget virke. Ved samme lejlighed skrev han i museets gæstebog en bitter bemærkning om den danske stats tyveri af hans værft ved Svendborgsund.

Henry Rasmussens fire-spaltede nekrolog i Svendborg Avis (i dag Fyns Amts Avis) den 6. juni 1959. Udklip udlånt af Hans Emil Petersen, Svendborg.

Ingen synlighed i Svendborg

Så vidt Søsiden ved, er den verdenskendte svendborgensers virke ikke i dag markeret noget sted i fødebyen Svendborg i form af fx et gadenavn, en buste eller en udstilling. Men et par timers kørsel fra det sydfynske kan aktuelt opleves en udstilling, der på fornem vis skildrer og hædrer Svendborgs store bysbarn, Henry Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fynske Motorvej: Tre biler kørt sammen

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce