Annonce
Kultur

Flirt for fynske smagsløg

Vester Skerninge Kro er en moderne kro med respekt for de gamle rammer.

Vester Skerninge Kro er en moderne kro med respekt for de gamle rammer. En fusion af fynske råvarer og franske fornemmelser

Når man drejer fra landevejen gennem landets "længste" landsby, Vester Skerninge, er det som at køre ind i et lille stykke af Den fynske Landsby. Kirken, kroen og små velbevarede bindingsværkshuse med stråtag på Krovej. Kroen er selvfølgelig flagsmykket på grundlovsdag, og der er masser af liv både i de små stuer og ude på terrassen.

Vi er tre om bordet efter venlig modtagelse ved døren. Der er hurtigt lune, sprøde kuvertbrød med fordybning, så de er lette at brække i to halve, på bordet sammen med et lille bræt med en rulle koldt smør, skål med chips af blå kartofler og sprøde spaghetti-lignende chips. Det er lige, hvad de er: spaghettistykker, hurtigt dyppet i kogende olie og drysset med groft salt. Måske opfundet ligesom popcorn ved en fejltagelse, men de er fantastisk lækre. Karafler med koldt vand skiftes undervejs.

Menukortet er enkelt med tre forretter, hovedretter og desserter. Desuden sættes et caféskilt på bordet med sæsonens tre retters menu. Den snupper jeg, mens min ældste ledsager, som altid tvivler på egen appetit, tager forretten med hvide asparges og stenbiderrogn samt dessert. Min anden ledsager lader aftenen "gå i fisk" til for- og mellem ret. Vi er uenige om desserterne, så der er forventning om både creme brulé, sæsonens " dessert omkring rabarber" og oste fra Gundestrup mejeri.

Annonce
"Dessert omkring rabarber". Et lille bræt med en sand ganefryd af en rabarbersorbet, der på bunden har små rabarberstykker. En lille lun muffinformet kage med bærfyld og rabarber og en lille firkantet panna cotta.

Hvide asparges med knæk

Min forårsmenu har en lille flåde af tykke hvide asparges. De er perfekt tilberedt med smag og knæk. Ovenpå ligger et stykke sprødstegt kulmule. Fisken er toppet med citrus-tilsmagt krydderurtesalat med dild, persille og kørvel. Rundt om herligheden er en velsmagende skum af brøndkarse, som både er et pift for øjet og smagsløgene. Mine ledsagere får også de hvide asparges serveret med små øer af pink stenbiderrogn, små agurkekugler og en let, fransk og gul sauce mousseline med mayonnaise-konsistens. Hertil er skænket den lifligste svagt rosa rabarbersaft samt hvidvin. Her er valget faldet på en frisk pinot gris, cuvee reserve fra Martin Schaetzel, Alsace.

Vester Skerninge Kro er en moderne kro med respekt for de gamle rammer.

Kalv og mere "mule"

Min hovedret har et utroligt mørt stykke kalvefilet som centrum. Der er bittesmå fine løgskiver og forårsløg på toppen. Storbladet persille giver smag til retten, som har både en morkelsovs samt en grøn brøndkarsesovs. Skiver af store grønne hestebønner både smager og pynter. En firkant af kalvespidsbryst, friturestegt, er med til at fuldende tallerkenen. Ledsager får nu min forret med kulmule som hovedret, garneret med babygulerødder. Også her er to sovse. En på rødvin og en fiskesovs på kulmulen. Vi får begge nye persillestrøede kartofler til. Rødvinen er en purpurfarvet beaujolais fra Domaine des Morrans.

Den har duft af sommerblomster og eftersmag af solbær og krydderier.

En sød fejltagelse

Så er der de tre desserter, der bliver til fire. Den kvindelige tjener undskylder. Køkkenet har forvekslet creme brulé- bestillingen med en pandekage, så der er lidt ventetid. Et øjeblik efter er hun tilbage med en herlig tallerken med tre små pandekager lagt i trekant med appelsinsovs, karamel og nødder.

- Kan I ikke lige spise min søde fejl, mens I venter, spørger hun, og sandelig om vi ikke kan!

Stempelkaffe med dejlig mocca kommer på bordet. Den forsinkede creme brulee er en dyb tallerken, hvor bunden er dækket af den kolde creme med et knassprødt varmt karamellag. På den flage skøjter bittesmå marengs og en fransk Madeleinekage. Formet som en muslingeskal og med frisk citronsmag.

Anden ledsager får et lille bræt med tre gange ost, hjemmebagte skiver flute og en sprød kiks. Der er lidt syltede valnødder til. Tomlen op for rygeosten!

"Dessert omkring rabarber" til mig. Et lille bræt med en sand ganefryd af en rabarbersorbet, der på bunden har små rabarberstykker. En lille lun muffinformet kage med bærfyld og rabarber, små kyskager og en lille firkantet panna cotta. Fløden er perfekt stivnet. Blød og mild i smagen med de sorte vaniljekorn synlige. Pynten er et stykke sødt, syltet rabarber, og et citronmelisseblad er stukket i den hvide masse som en fjer i en hat. Kroen har nu tændt lys i de gamle vinduer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];