Annonce
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Ane Lybæk Nielsen var en af de fynboer, som onsdag var i Odense Zoo, hvor Hjemmeværnet instruerede i førstehjælp på hjertestarterdagen. Region Syddanmark vil gerne have endnu flere frivillige førstehjælpere, som skal rykke ud, når der sker et hjertestop. Og alt tyder på, at det i fremtiden bliver gennem ordningen Hjerteløberne fremfor Danmark Redder Liv. Arkivfoto: Kim Rune
Et flertal i regionens præhospitale udvalg besluttede mandag, at regionen skal droppe den frivillige førstehjælpsordning Danmark Redder Liv og i stedet tilslutte sig hjerteløberne. SF tror fortsat på, at der kan dannes et flertal for at beholde den gamle ordning.

Når syddanskere i fremtiden rykker ud til hjertestop, vil det med al sandsynlighed ske gennem ordningen Hjerteløberne i stedet for den nuværende ordning Danmark Redder Liv. Et flertal i Region Syddanmarks præhospitale udvalg besluttede mandag eftermiddag, at de helst ser, at regionen skrotter Danmark Redder Liv for ligesom mange andre regioner at benytte sig af Trygfondens Hjerteløber-ordning. Begge ordninger fungerer ved, at frivillige via mobiltelefonen bliver kaldt ud, hvis der sker et hjertestop i nærheden.

Førstehjælpsordningen Danmark Redder Liv har siden juni 2018 sikret, at frivillige førstehjælpere rykker ud, når fynboer og jyder i regionen bliver ramt af et hjertestop. Men som Fyens Stiftstidende beskrev lørdag overvejede regionen at skrotte ordningen. I flere andre regioner benytter man nemlig Hjerteløber-ordningen, som er finansieret af Trygfonden. Danmark Redder Liv koster årligt cirka én million kroner.

- Tiden er kommet til, at vi trækker af på, hvilken ordning vi vil benytte os af fremover, og et flertal i udvalget mener, vi bør vælge Trygfondens hjerteløber-ordning. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med Dansk Folkehjælp (red. der står bag Danmark Redder Liv), og vi har fået en masse god læring. De mange gode erfaringer skal vi naturligvis bringe med videre, siger formand for det præhospitale udvalg Mads Skau (V) i en pressemeddelelse.

Der var dog ikke enighed om at skrotte Danmark Redder Liv til fordel for det gratis alternativ fra Trygfonden. SF's Ida Damborg stemte imod valget af hjerteløberne, mens V, DF og Lene Thiemer Hedegaard (S) valgte hjerteløberne. Næstformand Bente Gertz (S) havde meldt afbud til mødet, men fortalte i lørdagens udgave af Fyens Stiftstidende, at hun foretrækker Danmark Redder Liv.

Annonce

Sagen kort

  • Danmark Redder Liv er blevet til i et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Syddanmark, FirstAED, Østifterne og Dansk Folkehjælp.
  • Projektet blev udrullet til hele Region Syddanmark i juni 2018. Forinden blev det pilottestet på Langeland og Als.
  • Hjerteløberne er finansieret af Trygfonden. Ordningen bliver i dag brugt i flere andre regioner.
  • Overgår Region Syddanmark til Hjerteløber-projektet forventes det, at kunne ske i april 2020.

Krav om uddannelse

Trygfondens ordning er ellers både billigere og mere populær blandt syddanskerne end Danmark Redder Liv. I dag er 2653 syddanskere tilmeldt Danmark Redder Liv og bliver derfor kaldt ud, når der sker et hjertestop i nærheden. Næsten dobbelt så mange, 5149 syddanskere, er tilmeldt Hjerteløberne, selv om den ikke er i brug i regionen, og de derfor aldrig bliver kaldt ud til et hjertestop. Og det er også en af hovedårsagerne til, at et flertal ønsker, at regionen overgår til Hjerteløberne.

- Det er i vores alles interesse, at vi har den bredest mulige dækning, og det får vi ved at have én fælles løsning i form af én app med mange frivillige på tværs af regionsgrænser. Vi har mange førstehjælpere i Region Syddanmark under Danmark Redder Liv, men endnu flere under hjerteløber-projektet, og dem bør vi samle i én fælles løsning, siger Mads Skau.

Til gengæld kræver Danmark Redder Liv blandt andet, at de frivillige reddere har førstehjælpskursus, og at de har en vest på, når de rykker ud. Med Hjerteløber-ordningen er det ikke sikkert, at de frivillige har gennemført et førstehjælpskursus, selvom 98 procent af de tilmeldte hidtil har gennemført et kursus i hjertelungeredning. Og det er hovedårsagen til, at Ida Damborg og Bente Gertz vil beholde den gamle ordning.

SF står fast

Trods et flertal for Hjerteløber-ordningen i udvalget, tror Ida Damborg fortsat på, at der kan dannes et flertal for Danmark Redder Liv, når Regionsrådet senere skal tage endelig stilling til spørgsmålet.

- Jeg tror, det ligger meget åbent. Vi arbejder på at skabe et flertal for Danmark Redder Liv i Regionsrådet, siger hun.

Mads Skau fortæller, at regionen vil se på, om man kan indføre en række førstehjælpskurser i hjertelungeredning i Hjerteløber-ordningen.

Han siger i øvrigt, at regionens mange frivillige akuthjælper-ordninger, som rykker ud til meget andet end hjertestop, fortsætter uændret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce