Annonce
Indland

Flertal står fast på opholdskrav til dagpenge

Regeringen forventer at spare knap 200 millioner kroner på dagpenge, når opholdskravet er fuldt indfaset. De penge skal gå til skattelettelser, har regeringen og DF aftalt.

Dagpengeforslag får kritik for at ramme skævt, men regeringen har brug for penge til skattelettelser.

Pengene er brugt på skattelettelser.

Derfor bliver det svært at ændre et forslag om, at man skal have opholdt sig i Danmark eller EU i syv ud af de seneste otte år for at have ret til dagpenge.

Det forklarer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da Folketinget tirsdag for første gang debatterer forslaget om opholdskravet.

Det blev regeringen og DF enige om at indføre, da de i februar indgik aftale om skattelettelser for 500 millioner kroner.

S overvejer at stemme for forslaget, men vil gerne have kravet ændret til syv ud af 12 år. De andre røde partier er imod forslaget. Men DF's stemmer er nok til at sikre regeringen flertal.

- Umiddelbart har det ikke særlig meget gang på jord, siger Troels Lund Poulsen om forslaget fra S.

- Det vil indebære et manglende provenu. Og pengene er jo brugt.

Regeringen forventer at spare knap 200 millioner kroner på dagpenge, når opholdskravet er fuldt indfaset.

Troels Lund Poulsen har bedt sine embedsfolk regne på, hvad besparelsen vil være, hvis opholdskravet i stedet bliver syv ud af 12 år eller syv ud af ti år, som S foreslår. Men han lader forstå, at han ikke forventer, at den vil være ret stor.

Opholdskravet vil betyde, at personer, der i dag bor i udlandet og betaler til en dansk a-kasse, ikke nødvendigvis vil kunne få dagpenge, hvis de bliver ledige, når de vender hjem.

Men det vil også ramme personer, der inden for de seneste år har boet en længere periode i udlandet. Bliver de ledige efter 1. januar, hvor kravet efter planen skal træde i kraft, risikerer de ikke at kunne få dagpenge.

Også selv om de har betalt til a-kassen i årevis.

Enhedslistens Finn Sørensen kalder under debatten forslaget for rendyrket klassekamp, mens SF's Karsten Hønge mener, at regeringen og DF vil sparke helt almindelige danske lønmodtagere over skinnebenet.

Det er planen, at opholdskravet skal være fuldt indfaset i 2021. I 2019 vil kravet være, at man har opholdt sig i Danmark eller EU i fem ud af de seneste otte år.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce