Annonce
Indland

Flertal af danskere siger ja til skifergas

Hvis undergrunden indeholder store mængder skifergas, bør Danmark udnytte det, mener et flertal af danskerne.

Skifergas, ja tak.

Et flertal af danskerne mener, at skifergas skal udnyttes i fremtidens energiforsyning, hvis kommende boringer viser, at undergrunden byder på et skatkammer af naturgas. Det viser en ny måling for Jyllands-Posten foretaget af analyseinstituttet Wilke.

I undersøgelsen svarer 51,9 procent af de 1090 adspurgte ja, mens 25 procent siger nej. Resten svarer "ved ikke".

I regeringspartiet De Radikale peger miljøordfører Lone Loklindt på, at miljøhensyn bør vægtes højt.

- Det er en smule overraskende, at så mange svarer ja, under forudsætning af, at det er uden risiko for miljøet. Det er mit eget grundsynspunkt, at det kun kan ske, uden at vi gør skade på f.eks. vores drikkevand, siger hun til Jyllands-Posten.

Både summen af milliardindtægter fra skifergasproduktion og de mulige miljøskader, der kan være forbundet med at trække skifergas op af undergrunden, er endnu ukendte.

I Frederikshavn har kommunen netop sagt ja til at gennemføre de første prøveboringer.

Dermed er jagten på skifergas skudt i gang med det franske olieselskab Total i front i samarbejde med statens olieselskab Nordsøfonden, der sammen skal afklare, om der er indtægter at hente.

Venstres klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt er begejstret for danskernes opbakning til skifergas.

- Hvis der er skifergas i den danske undergrund, og det er muligt at få den op forsvarligt og miljømæssigt, hvor man sikrer, at man kan få gassen op, uden at det skader det omkringliggende miljø, så er vi indstillet på det, siger han til Jyllands-Posten.

Flere grønne organisationer og Enhedslisten har peget på, at støtten til olie- og gasindustrien er i strid med regeringens ambitiøse planer om et fossilfrit Danmark i 2050.

- Det vidner om, at der ikke har været en tilstrækkelig folkelig debat om skifergas og de grundlæggende miljømæssige problemer, siger Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert i Greenpeace.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce