Annonce
forside

Flere vil bo på en ø: 27 småøer vil have endnu flere indbyggere

Strynø har to år i træk oplevet øget befolkningstilvækst, og det samme gælder landets 26 andre småøer. Den udvikling vil Sammenslutningen af Danske Småøer udnytte og iværksætter nu en kampagne for at tiltrække endnu flere øboer. Luftfoto fra Strynø/arkivfoto: John Freddy

Gennem de sidste to år har især børnefamilier rykket teltpælene op på fastlandet for at slå sig ned på Strynø. Samme mønster gør sig netop nu gældende på en række andre småøer, men endnu flere skal fristes til det stille ø-liv. Derfor skruer Sammenslutningen af Danske Småøer i samarbejde med LAG Småøerne nu op for markedsføringen og vil blandt ansætte en bosætningskonsulent.

Strynø: Sidste år i november kunne strynboerne glæde sig over, at 20 voksne med i alt 15 børn i løbet af året flyttede til øen.

Holdt op imod antallet af strynboer, der flyttede fra øen eller gik bort, er nettotilgangen ifølge Danmarks Statistik tre nye indbyggere med postadresse på øen.

Det lyder ikke af meget, men tendensen klar, hvis man spørger Lise Thillemann, sekretariatsleder hos Sammenslutningen af Danske Småøer; nemlig at flere i modsætning til tidligere år med svag tilbagegang i befolkningstilvæksten flytter til en af de 27 danske småøer som Strynø.

Ifølge Lise Thillemann Sørensen er der tale om modtrend, der skaber nyt og mere liv på øerne.

- Der er generelt større bevågenhed om øerne, end der var for 10 år siden. Der er måske flere, der kender til dem. Og så er der i landdistrikterne en lille modtrend til den store urbanisering, man har talt om i mange år. Der er simpelthen nogle, der vil den anden vej. Og når nogle vil på landet, er der også nogle, der tænker småøer. Det har vi så også glæde af på øerne, siger hun.

Annonce

Skruer op for indsatsen

Samlet set er de 27 øer i år gået frem med 40 indbyggere, og for at styrke den udvikling har småøerne i fællesskab netop lanceret bosætningsstrategien "Nye naboer - mere ø-liv".

For at understøtte indsatsen søger sammenslutningen nu en konsulent til at varetage arbejdet og udgøre den drivende kraft i projektet.

Samlet set består indsatsen af fire områder, som med Lise Thillemann Sørensen egne ord dels handler om at give beboerforeninger og bosætningsgrupper en saltvandsindsprøjtning og sætte dem sammen for at styrke den fælles indsats.

- Så kan de netværke og de kan finde ud af deres behov. Nogle har måske brug for at få en hjemmeside til at fungere i forhold til bosætning, andre kan have behov for rådgivning i forbindelse med oprettelse af boligforeninger. Der er også generelt mangel på lejeboliger på øerne blandt andet fordi man ikke bare kan bygge nyt på grund af landzone- og kystbeskyttelsesregler, siger hun.

Vil finde nye virksomhedsejere

Derudover bliver der skudt gang i et pilotprojekt, der skal synliggøre muligheden for at overtage virksomheder på øerne i forbindelse med ejerskifte, supplerer Lise Thillemann Sørensen.

- Vi vil vælge en branche, hvor vi beskriver, hvem der ønsker ejerskifte inden for 10 år, og hvor vi beskriver hver enkelt virksomhed i et katalog. Med det vil vi tage direkte ud og målrettet finde potentielle nye virksomhedsejere. Branchen bliver fastlagt, når vi ved, hvem der bliver ansat, forklarer Lise Thillemann Sørensen.

Endelig har Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne planer om at udbrede kendskabet til en model, hvor man som på Orø tidligere har haft ansat en ø-konsulent som arbejdede bredt med turisme, bosætning, formidling og samarbejde mellem virksomheder samt mellem øerne og fastlandet.

Fristen for at søge den ledige stilling som bosætningskonsulent udløber den 6. juni, oplyser sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer, som har adresse på Strynø.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce