x
Annonce
Indland

Flere unge tager bilen og dropper bus og cykel

Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Unge fravælger i stort tal cyklen og den kollektiv trafik for at køre i bil, viser analyse fra regionerne.

På mange gymnasier og universiteter er det nærmest umuligt at finde en parkeringsplads, fordi de unge studerende i stigende grad tager bilen i stedet for bussen, cyklen eller at gå, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

På tre år er brugen af personbil blandt de 16-24-årige steget med 14,7 procent. For befolkningen som helhed er der sket et lille fald.

Samtidig er de unges brug af kollektiv trafik gået ned med 9,1 procent, brugen af cykel med 15,1 procent, og det at gå er faldet med 12,6 procent.

Det viser en analyse fra Danske Regioner baseret på de seneste tal fra Transportvaneundersøgelsen fra DTU.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) beklager udviklingen:

- Transportvaner bliver skabt i den unge alder, og vi vil gerne have et samfund, hvor man vælger den kollektive trafik og cyklen til. Derfor vil jeg se på, hvordan vi kan sikre bedre og billigere kollektiv transport til de unge.

Ifølge trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet hænger udviklingen sammen med den lave benzinpris, og at prisen på bilerne er faldet. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med den kollektive trafik.

Professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet peger på både fordele og ulemper:

- Det er skidt for klimaet og for trængslen på vejene, at de unge kører mere i bil, og det er dårligt for helbredet, at de cykler og går mindre. Til gengæld giver det større frihed og større udfoldelsesmuligheder, når de skal vælge uddannelse eller arbejde.

Hos regionerne, der driver de regionale trafikselskaber, som står for over halvdelen af den kollektive trafik, er næstformand Ulla Astman (S) bekymret.

Hun vil gøre det billigere at rejse kollektivt for at lokke flere unge over i busser og tog.

- Udviklingen er problematisk ikke mindst i forhold til klimabelastningen, siger Ulla Astman til Jyllands-Posten.

Hun vil bruge hovedparten af de knap 100 millioner kroner, som i 2020 er afsat på finansloven til at sænke billetpriserne, på at gøre det billigere at rejse for de unge.

/ritzau/

Artikel på Jyllands-posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce