Annonce
forside

Flere unge ryger hash: Markant flere underretninger siden sommer

Svendborg Kommune har siden sommer oplevet en opblussen i antallet af underretninger på unge i hashmiljøet. Modelfoto

Svendborg Kommune har siden sommerferien modtaget markant flere underretninger om unge svendborgensere i hashmiljøet, end hvad der er normalt. Det understøtter de røster, der hidtil har lydt dels internt fra kommunens egne SSP-medarbejdere, dels fra lokale politibetjente og dels fra borgere i Svendborg.

Svendborg: Siden sommerferien 2017 har Svendborg Kommune modtaget markant flere underretninger om unge mennesker, der er involveret i et hashmisbrug og miljøet omkring det.

Det fortæller familie- og uddannelseschef Sigrid Andersen.

- Antallet af underretninger og bekymringsbreve er blusset op siden sommerferien, og jeg er meget enig i de signaler, der kommer fra både vore egne SSP-medarbejdere og de lokale politifolk. Jeg genkender fuldstændig det billede, de tegner, siger hun efter at have undersøgt sagen grundigt i forvaltningen.

Hun kan dog ikke sætte præcise tal på, hvor mange af kommunens unge, der færdes i miljøet, og som har problemer.

- Dels sker det, at vi får flere underretninger på den samme person, og dels er der jo også et ukendt mørketal, siger hun og kan heller ikke komme en forklaring på den voldsomme stigning ret meget nærmere.

- Det er svært at give et klart svar på nu og her, siger hun.

Hun roser dog det forhold, kommunen har til Fyns Politi.

- Alt i alt har vi både et godt samarbejde med politiet og også det rette beredskab i kommunen. Det kan dog godt være, vi skal finde en anden form at samarbejde i, men de gode intentioner er tilstede både hos politiet og hos os, siger hun.

Annonce

Antallet af underretninger og bekymringsbreve er blusset op siden sommerferien, og jeg er meget enig i de signaler, der kommer fra både vore egne SSP-medarbejdere og de lokale politifolk. Jeg genkender fuldstændig det billede, de tegner.

Sigrid Andersen, familie- og uddannelseschef i Svendborg Kommune

SSP

SSP er et samarbejde mellem skolesystemet, det sociale system og politiet er alle direkte via lovgivningen forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand. Samtidig har netop disse tre organisationer indgående kendskab og tæt kontakt til børn og unge i lokalsamfundet.

Politiets forpligtelse på området fremgår direkte af "Lov om politiets virksomhed", hvoraf det fremgår, at politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet og skal fremme dette gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed.

Skole- Social- og Politisamarbejdet er et forebyggende samarbejde med sigte på at hindre børn og unge i at komme ud i kriminel adfærd og misbrug. Indsatsen skal ske så tidligt som muligt, og helst inden man har anvendt det traditionelle sanktionssystem.

SSP-udvalget under Det Kriminalpræventive Råd har beskrevet målsætningen for SSP-samarbejdet på følgende måde:

"Den egentlige målsætning for SSP-samarbejdet er at opbygge et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag".

Den Problemorienterede Arbejdsmetode - i daglig tale kaldet POA - er forankret i SSP-samarbejdet. Metoden skal ses i forbindelse med langsigtede løsninger i forhold til fjernelse eller begrænsning af problemer i lokalområdet, som større eller mindre persongrupper kan skabe.

SSP-samarbejdet ved Fyns Politi koordineres centralt af Kriminalpræventivt Sekretariat i Odense, som kontaktes via politikredsens hovedtelefonnummer 114.

Kilde: Fyns Politi

Svendborg Kommune har siden sommer oplevet en opblussen i antallet af underretninger på unge i hashmiljøet. Modelfoto

Indsats virker

Diskussionen om et stigende antal unge hashrygere, der bliver fanget i usunde småkriminelle miljøer, tager sit afsæt i dels de tre politifolk og byrådspolitikere , Birger Jensen, René Haahr og John Arly Henriksen, der har advaret om det længe. Og dels i et bekymringsbrev kommunen modtog i sidste uge fra et forældrepar, der tryglede om hjælp til at få deres barn ud af det miljø, det dag for dag bliver mere og mere fanget i.

Derudover har Fyns Amts Avis kendskab til to andre forældrepar, der oplever det samme scenarie med deres teenagere for øjeblikket.

Når sådan en henvendelse fra et forældrepar lander hos kommunen, træder et beredskab i kraft.

- Det skal altid tages alvorligt, når forældre henvender sig med bekymringer om ændring i børns adfærd. Det er forældrene, der kender deres børn bedst, og det er positivt, at de henvender sig for at få hjælp. I samme øjeblik, vi får en underretning, indkalder vi forældre og den unge til en samtale og tilbyder at hjælpe, forklarer Sigrid Andersen.

- Vi forholder os til den enkelte, men også til hele gruppen. Og vi har gode erfaringer med at få opløst sådanne grupperinger. SSP-medarbejderne kender jo grupperne i forvejen, og det kan faktisk godt lade sig gøre at sprede dem. Vi har en pallette af værktøjer, vi kan bruge til det, siger hun.

For kommunen handler det mest om at løse problemerne forebyggende, og det kan blandt andet være at invitere forældre og deres unge mennesker til et oplysningsforedrag, sådan som det for eksempel sker den 26. februar.

- Vi tror på, at vi med disse tiltag på forskellige niveauer kan skabe et sundt miljø for vore unge mennesker.

Men udover forebyggelse kan kommunen også hjælpe den unge, når skaden er sket.

- Vi kan blandt andet vælge en anbringelse, når det er nødvendigt. Om det så er på en lukket institution til en afrusning og udredning, eller på en åben institution med en pædagogisk behandling.

- Vi bruger vores lovgivning fuldt ud, så hvis vi vurderer, at nogen er til skade for sig selv eller andre, så kan vi skride til anbringelse på en sikret institution. Men det er klart, der skal være vægtige grunde, siger Sigrid Andersen.

Udbyttet for den unge afhænger dog af motivationen til at tage mod hjælp. For eksempel kræver en anbringelse på en institution, at den unge selv giver sit samtykke, hvis vedkommende er over 15 år. Medmindre, der er ganske særlige forhold, der gør sig gældende.

Ingen kommentarer

De tre betjente, som har slået alarm både internt på deres arbejdsplads i Fyns Politi og offentligt via blandt andet læserbreve og senest i en artikel her i avisen, peger på centraliseringen af politiets SSP-indsats, som en af årsagerne til det stigende antal unge i hashmiljøet.

- Hvor der før var en tæt samarbejde mellem kommunens SSP-medarbejdere og lokale betjente med et indgående lokalkendskab, så er det nu, kolleger fra Odense, der har kontakten med Svendborgs SSP-medarbejdere. Kommunen har nogle jættegode SSP-medarbejdere, der gør en kæmpe indsats, som vi i lokalpolitiet har haft et fantastisk samarbejde med. Det er det samarbejde og denne vidensdeling, der er forsvundet.Sådan har politibetjent Birger Jensen blandt andet beskrevet situationen, mens kollegaen John Arly Henriksen har sat de her ord på sine oplevelser:- Jeg oplever, at SSP er i knæ. Det er jo ganske almindelige sydfynske borgeres børn, vi nu ser i de forskellige grupperinger. Der er unge piger, der udnyttes til kriminalitet. Vi er nødt til at gøre noget - både som politi og som kommune.

Fyns Politi ønsker ikke at svare på, hvordan man vurderer situationen i Svendborg, og om der åbnes muligheder for at øge den lokale SSP-indsats fremover.

- Ingen kommentarer, lyder det fra politiet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce