Annonce
Danmark

Flere unge læger prioriterer provinsen

Der er behov for flere yngre læger i provinsen, efterhånden som flere ældre læger går på pension, mener PLO. Arkivfoto: Jacob Schultz
Et stigende antal unge læger vælger at tage deres videreuddannelse til praktiserende læge i en region uden for Region Hovedstaden. Det viser en ny opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Karsten Rejkjær Svendsen, formand for PLO’s kommuneudvalg, glæder sig over tallene, men forklarer, at der skal flere til for at undgå lægemangel.

Karsten Rejkjær Svendsen, nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, viser, at flere unge i år også vælger provinsen, når de skal videreuddanne sig til læge på sygehuse og lægeklinikker. Hvad siger tallene dig?

- Det er positivt, når vi oplever en større søgning til at blive praktiserende læge, også i regioner, hvor der er ubesatte uddannelsesstillinger. Der er kommet fokus på at udvikle det primære sundhedsvæsen og almen praksis, og i den forbindelse er der kommet flere hoveduddannelsesstillinger ud i regionerne end tidligere. Man er fra politisk side klar over, at der skal rettes op på det efterslæb, der har været i udviklingen af det primære sundhedsvæsen, hvis hele sundhedsvæsenet skal fungere i fremtiden. Det er vigtigt for rekrutteringen til praktiserende læge, at de nyuddannede læger kan se, at almen praksis har en plads i fremtidens sundhedsvæsen.

Annonce

Om PLO’s undersøgelse

Godt 260 unge læger har i år fået en uddannelsesstilling i landets fem regioner til at kunne uddanne sig som praktiserende læge. Det er det højeste tal i mange år og omkring 23 procent flere end sidste år, hvor 212 fik en plads, og hvor 288 pladser var oprettet. I år er der slået 306 hoveduddannelsesstillinger op. 44 pladser er ikke besat.

Region Hovedstaden har stort set alle år være fuldt dækket ind med oprettede pladser, mens tallene har været svingende i de fire øvrige regioner. Sidste år oprettede Region Midtjylland 92 pladser, men kun 48 blev besat, mens Region Nordjylland i 2017 oprettede 30 pladser, og kun blev 13 besat. Både Region Midtjylland og Region Nordjylland er bedre med i år, mens Region Sjælland har fået fem ubesatte stillinger flere i år end sidste år.

Kilde: PLO

I mange år har de opslåede pladser i Region Hovedstaden været stort set fuldt besat, men de fire andre regioner har haft mange ledige pladser. Er der ved at blive rettet op på den geografiske skævvridning?

- Det vil kun være godt, hvis det, vi ser, er begyndelsen til fuldt besatte pladser i alle regioner, men det kræver et langt sejt træk med fortsat fokus på udviklingen i almen praksis. Det at nedsætte sig i egen praksis er som oftest noget, man gør én gang i sit arbejdsliv, så det er med den lange kikkert for øjet, at man beslutter sig for, om det skal være ens levevej. Så forhåbentlig kan det være begyndelsen på, at vi får en anden balance i, hvor lægerne søger hen.

Hvad kan årsagerne være til, at ikke alle pladser bliver besat af de unge læger?

- Der har i nogle år været en usikkerhed om fremtiden for almen praksis, og vi kan se af tallene, at det har trukket lange spor. Men jeg tror, de nye tal afspejler, at det nu er begyndt at vende. Dertil kommer, at geografi spiller ind, det er nemmere at besætte uddannelsesstillinger i og omkring de store byer, hvor jobmulighederne for en ægtefælle er større. Så betyder det noget, hvor man uddanner sig. Der er en pæn udvikling i Region Nordjylland, og jeg er ikke i tvivl om, at det spiller ind, at man nu kan uddanne sig til læge på Aalborg Universitet. Så kan man både bo og arbejde i den region, hvor man har fået sin uddannelse. Det er vigtigt, at man i regioner, hvor det kniber med rekrutteringen, gør det ekstra attraktivt for de unge læger at søge uddannelsesstillingerne.

260 besatte uddannelsespladser fordelt på regionerne i 2019

Region Hovedstaden: 72 (72).

Region Sjælland: 36 (54).

Region Syddanmark: 52 (64).

Region Midtjylland: 68 (80).

Region Nordjylland: 32 (36).

Antal oprettede pladser er nævnt i parentes og er i alt 306.

Kilde: PLO

Der er i dag over 100.000 danskere, som står uden en fast læge, og tallet vil stige til op mod det tredobbelte inden for få år på grund af, at flere læger går på pension. Kommer udviklingen til at vende i fremtiden ved, at flere får en uddanne

- Det kan vi håbe på. At det er en begyndelse til en ændring, men det gør det ikke alene med flere uddannelsesstillinger i år. Der skal yderligere stillinger til, og det er der i øvrigt også en politisk enighed om. Indtil de læger er færdiguddannet, kan man gøre en indsats for at få nogle af de læger, der påtænker at gå på pension, til at blive lidt længere. Men som nævnt, det kræver et langt, sejt træk og en god portion politisk vilje, så en nyuddannet praktiserende læge også kan se sig som praktiserende læge om 15-20 år.

Læge Karsten Rejkjær Svendsen håber, at politikerne vil have fokus på, at der bliver oprettet flere uddannelsesstillinger til de yngre læger. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce