Annonce
Indland

Flere tusinde støtter Kamilles borgerforslag: Afskær ikke-vaccinerede børn fra offentlige institutioner

22-årige Kamille Mette Mathiasen fra Aarhus havde leukæmi som barn med nedsat immunforsvar til følge. Derfor kunne hun dengang være død, hvis hun var blevet smittet med eksempelvis mæslinger. Foto: Axel Schütt

22-årige Kamille Mette Mathiasen har siden onsdag fået over 8000 støtter til sit borgerforslag, der vil forbyde ikke-vaccinerede børn i offentlige daginstitutioner, medmindre de af sundhedsmæssige årsager ikke kan blive vaccineret.

Kamille Mette Mathiasen på 22 år har aldrig været politisk aktiv. Hun bor på kollegium i Aarhus, læser til pædagog og er på mange måder en helt almindelig studerende.

Men hun er også kvinden bag et borgerforslag, der siden onsdag har fået over 8000 støtter. Med forslaget håber hun at kunne forbyde ikke-vaccinerede børn at komme i en offentlig institution, medmindre de ikke kan få vaccinen af helbredsmæssige årsager.

Hendes mål er at beskytte de børn, der er for små til at blive vaccineret, og børn som halvandet år gamle Noah Elias, der på grund af en immundefekt ikke kan tåle vaccinen, men risikerer at dø, hvis han smittes med mæslinger.

- Når forældre tager et valg, der ikke kun går ud over deres egne børn, men også børn, som ikke kan tåle vaccinen eller ikke er gamle nok til at få den, synes jeg, der skal være konsekvenser. Det skal ikke være tvang, men vi skal sikre, at andre børn trygt kan komme i institution. Forældrenes ret til selv at vælge er ikke vigtigere end mange uskyldige børn, fordi forældrene mener, de er klogere end videnskaben, siger Kamille Mette Mathiasen.

Annonce

Vaccinen mod mæslinger

Et barn, der er vaccineret mod mæslinger, danner antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme vis, som hvis barnet havde haft sygdommen. Det bliver immunt. Hvis barnet senere møder virussen, kan antistofferne forebygge sygdom og smitte.

Børn vaccineres mod mæslinger ad to gange. Opnås der flokimmunitet med en vaccinationsrate på 95 procent, vil børn, der ikke kan tåle vaccinen eller ikke er gamle nok til at få den, også være beskyttet.

Ingen mennesker født før 1974 tænkes at være ubeskyttede mod mæslinger, fordi der dengang var jævnlige udbrud af sygdommen. Hvis du ikke er beskyttet mod mæslinger og ønsker at blive det, kan du få vaccinen gratis.

I perioden 1960 til og med 1986 var der i alt 85 dødsfald som følge af mæslinger og dermed 3,3 dødsfald per år. Det svarede til et dødsfald per 12.114 mæslingetilfælde. I 1987 blev der indført gratis vaccine mod sygdommen. Det sidste dødsfald grundet mæslinger i Danmark skete i 1989.

En frygtet senfølge efter mæslinger var en sent indtrædende hjernebetændelse, som kunne debutere adskillige år efter sygdommen og som før udbredt vaccination mod mæslinger optrådte med en hyppighed på cirka 1-11 tilfælde per 100.000 smittede.

22-årige Kamille Mette Mathiasen fra Aarhus havde leukæmi som barn med nedsat immunforsvar til følge. Derfor kunne hun dengang være død, hvis hun var blevet smittet med eksempelvis mæslinger. Foto: Axel Schütt

Havde leukæmi som barn

Når hun råber op, er det ikke for at beskytte egne børn. Dem har hun nemlig ingen af endnu. Men da Kamille Mette Mathiasen selv var barn, fik hun leukæmi. I en periode fra hun var tre til seks år, var hun ligesom Noah Elias ekstra udsat, fordi hendes immunforsvar gik fløjten, da kemobehandlingerne begyndte.

Kamille Mette Mathiasen blev helbredt og har i dag et velfungerende immunsystem. Alligevel påvirker det hende, når hun læser, at en mæslingeepidemi er brudt ud i Danmark.

- Jeg er meget opmærksom på børnesygdomme, og hvad det kan betyde for et barn at være sygt. Jeg får ondt i hjertet, når jeg tænker på de børn, der kan blive ramt. Jeg synes, det er vigtigt at tage stilling, selv om det ikke vedrører mig lige nu og her, siger hun.

Kamille Mette Mathiasen stillede borgerforslaget 19. februar, efter hun havde læst om et mæslingeudbrud i USA. Det var dog først, da mæslingeudbruddet kom til Danmark, og Mitzi Krabbe Hous lavede opslaget om sin immundefekte søn Noah Elias, at antallet af støtter til forslaget tog fart. Inden det var der knap 150 støtter. Nu er der over 8000.

22-årige Kamille Mette Mathiasen fra Aarhus havde leukæmi som barn med nedsat immunforsvar til følge. Derfor kunne hun dengang være død, hvis hun var blevet smittet med eksempelvis mæslinger. Foto: Axel Schütt

Danskere klar til vaccinationstvang

En opinionsmåling, DR fik foretaget i 2015, viste, at mange danskere er klar til at gå skridtet videre og indføre vaccinationstvang. I målingen svarede 75 procent, at de var helt eller delvist enige i, at der bør være vaccinationspligt, så alle forældre har pligt til at lade deres børn vaccinere med MFR-vaccinen.

Hvis Kamille Mette Mathiasens forslag opnår 50.000 støtter, bliver Folketinget nu tvunget til at tage sagen op. For Kamille Mette Mathiasens syndpunkt er en vedtagelse af hendes forslag nødvendig for at højne vaccinationsraten.

- De, der er imod vacciner, er meget faste omkring, at de ikke kan stole på videnskaben. Jeg har også fået mails fra flere af dem og fået at vide, jeg er narcissistisk. Nogle af dem siger, det er medicinalindustrien, der har fået mig til at lave borgerforslaget. Det er langt ude. Vi kan ikke tale dem til fornuft, og derfor er vi nødt til at beskytte børnene på anden måde, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce