Annonce
Danmark

Flere partier åbner for at gøre skoledagene kortere

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Ved at afskaffe ekstra læringsaktiviteter kan skoledagene gøres kortere, mener De Konservative.

Der er opbakning fra flere sider til at gøre skoledagene på de danske folkeskoler kortere.

Annonce

Det skriver Politiken.

Konkret foreslår De Konservative at afskaffe den understøttende undervisning. Det er læringsaktiviteter, som ligger ud over folkeskolens faste fag og emner.

- I dag er der for mange elementer i folkeskolereformen, der ikke fungerer tilfredsstillende. Vi foreslår, at vi afskaffer den understøttende undervisning, som hverken lærere eller elever ser den store fidus i.

- De ressourcer kan så bruges på at få en ekstra lærer ind i timerne. Det kan også afkorte den lange skoledag, siger undervisningsordfører Mai Mercado (K) til Ritzau.

De Konservative vil ikke pege på, hvordan de frigivne ressourcer fra at droppe den understøttende undervisning skal bruges. Partiet lægger i stedet op til, at skolerne selv kan styre det.

Men partiet ser altså gerne skoledagene blive kortere.

Intentionerne med understøttende undervisning var mange, da den blev født med skolereformen i 2014. Skoledagen skulle være mere varieret og eleverne sidde mindre på rumpen.

Men tiltaget virker altså ikke efter hensigten ifølge De Konservative.

Partiets beregninger viser, at en afskaffelse af den understøttende undervisning kan frigøre ressourcer svarende til otte procent af lærerne på folkeskolerne.

Forslaget kommer kort tid efter en slutevaluering af folkeskolereformen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Evalueringen kunne hverken be- eller afkræfte, at understøttende undervisning har betydning for elevernes læring eller trivsel.

Fra Venstres uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby, er der opbakning til forslaget.

SF ønsker også en kortere skoledag. Men undervisningsordfører Jacob Mark understreger, at de frigivne midler ikke må forsvinde fra folkeskolen.

Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, er også positiv over for forslaget.

Omvendt vil De Radikale bevare det praktiske element i folkeskolen. Det skal blandt andet tilgodese fagligt svage elever. DF og Socialdemokratiet vil også bevare den understøttende undervisning, skriver Politiken.

/ritzau/

Link til den citerede artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce