Annonce
forside

Flere opgaver efter sundhedsreform: Borgmester frygter for Ærø Kommunes overlevelse

Ole Wej Petersen (S) er bekymret for Ærøs fremtid, hvis regingens sundhedsreform bliver en realitet. Arkivfoto: Anna Stærbo

Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), forudser, at Ærø vil få svært ved at overleve som selvstændig kommune, hvis regeringens sundhedsreform med nedlæggelse af regionerne bliver til virkelighed.

Christiansborg/Ærø: Hvis regeringens bud på en sundhedsreform, hvor regionerne nedlægges, bliver til virkelighed, kan det betyde et farvel til Ærø som selvstændig kommune. Det frygter øens borgmester, Ole Wej Petersen (S).

Regeringen lægger blandt andet op til, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser på landets sygehuse. Det er især patienter med lidelser som lungesygdommmen KOL, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, angst og depression, som regeringen forventer i højere grad kan behandles i eller tættere på hjemmet. Det, forudser Ole Wej Petersen, vil lægge et større pres på kommunerne.

- Det er sådan set kommunen, de her opgaver bliver væltet over på. Så min frygt er, at kommunestørrelserne igen vil blive taget op til revision, og at Ærø Kommune måske slet ikke overlever sådan en omgang, siger han.

Borgmesteren tænker tilbage på kommunalreformen, hvor mindre kommuner netop blev lagt sammen til større for at kunne klare de opgaver, som amterne førhen havde taget sig af. Han ser for sig, at kommunens plejecentre med den nye reform eksempelvis vil få flere opgaver med at behandle kronikere - opgaver som sygehusvæsnet hidtil har taget sig af. Det vil kræve mere personale og måske også læger tilknyttet, forudser han.

Det er ikke som sådan Ærø Sygehus, han i første omgang er bekymret for, men simpelthen øens overlevelse som selvstændig kommune.

- Jo flere opgaver, der bliver læsset over på kommunen, jo større et apparat skal vi have, og det bliver godt nok svært at få økonomien til at hænge sammen, og så vil der være et pres for at blive lagt sammen med en større kommune. Og så vil Ærø ikke være det samme, som Ærø har været før. For hvis vi mister vores kommune, går det stærkt med affolkningen af øen. Det er jeg ret overbevist om.

Hvorfor?

- Dels mister vi den administration, der er her. Og dels er kommunens økonomi presset, og der hvor man har to af samme slags, vil man ikke understøtte på samme måde. Der er en navigationsskole i Svendborg og en her for at give et eksempel. Og man vil ikke understøtte en navigationsskole på Ærø, når man har en lige ved siden af, siger han.

Ole Wej Petersen trøster sig med, at hans parti, Socialdemokratiet, ønsker at bevare regionerne, og han sætter derfor sin lid til, at der kommer et nyt flertal efter folketingsvalget. Selv synes han, at det er for tidligt at ændre strukturen med regionerne, der kun har eksisteret i 12 år.

- Det er kort tid, inden man begynder at lave det om igen. Man kan ikke bare lave om hele tiden, for så finder man ikke ud af, hvad der virker.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce