Annonce
Biler

Flere mikrobiler kan blive elektriske

Den næste generation af Toyota Aygo kan meget vel gå hen og blive elektrisk. Foto: Toyota
Toyota Aygo og Kia Picanto følger måske VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii, der snart kommer som elbiler.

Bilbranchen er i opbrud. Vi har tidligere fortalt om en stribe mikrobil-modeller, som forsvinder med konventionelle motorer, fordi det er for dyrt at omstille dem til de nye skrappere EU-krav til udstødning. Visse modeller genopstår som elbiler, og flere kan følge efter. Det skriver Automotive News.

Det gælder Toyota Aygo og Kia Picanto, hvor bilbosserne lufter muligheden uden dog at bekræfte, at det sker.

Herhjemme kan bilkøberne allerede fra januar og marts købe henholdsvis de nye elektriske VW e-UP samt Skoda Citigo e iV og Seat Mii Electric. Her fortsætter kun VW Up i en variant med benzinmotor, mens det er slut for de andre.

Den udvikling føler udfasningen af modeller som Opel Karl, Opel Adam og Ford Ka Plus, mens Citroën og Peugeot stopper med C1 og 108’eren, når samarbejdet med Toyota omkring mikro-modellerne får en ende i 2021.

Mens der er uklarhed om fremtiden for de to franskmænd, fortsætter den tredje model i flokken, nemlig Toyota Aygo, i en eller anden form. Det er oplagt, da der nu er kapacitet på fabrikken i tjekkiske Kolin, hvor trillingerne produceres i dag.

Annonce

Mikrobiler

De er væk: Opel Karl, Opel Adam, Ford Ka Plus.

De findes endnu med benzinmotor: Renault Twingo, Fiat Panda, Kia Picanto, Hyundai i10, VW Up, Toyota Aygo, Citroën C1, Peugeot 108.

Mikrobiler med eldrift: VW e-Up, Skoda Citigo e iV, Seat Mii Electric, Smart Electric.

Der er efter 2021 uklarhed om fremtiden for: Citroën C1 og Peugeot 108. Toyota Aygo kommer i en ny generation. Hyundai i10 kommer netop nu i en ny generation med benzinmotor, mens Skoda Citigo og Seat Mii ikke længere kan fås med benzinmotor.

Sikrer fremtiden

Aygo er i dag den eneste Toyota personbil, der ikke har hybridteknologi. Den er dog ikke umiddelbart på samme måde truet som hos andre mærker.

Netop på grund af de mange hybrider lever Toyota som mærke op til EU’s krav, hvor det handler om at have et lavt et gennemsnit for udledningen af gram CO2 pr. kilometer. Det vil dog i længden være urentabelt at satse på benzin i denne klasse. Så den næste Aygo kunne ifølge Automotive Week altså meget vel være en elbil.

Toyotas europæiske chef, Johan van Zyl, uddyber over for bladet:

"Aygo har været et godt produkt for os, når unge mennesker skal føres ind i mærket. Det er derfor stadigvæk et godt segment at være i. Nogle byer er på vej med emissionsfri zoner, og vi må tænke på fremtiden og sikre os, at vi har en elektrisk version af en mikro- eller minibil, som vil kunne bruges i de byer."

Mikrobiler sælger godt

Mens Hyundai i løbet af kort tid lancerer en helt ny i10 i Danmark med benzinmotor, er der måske en udvikling i gang for søstermærket, Kias Picanto, som er fra 2017. Over for samme blad har Emilio Herrera, der er europæisk chef for Kia, udtalt ønsket om en elektrisk mikrobil.

Han peger dog på, at det rent teknisk er en udfordring, fordi det er kompliceret at lave en effektiv og billig elbil, så den kan hurtigt risikere at blive for dyr. Derfor vil den i givet fald også komme i en Hyundai søster-version.

Udfordringen er endnu større, det er nemlig biler, som stadig skal være konkurrencedygtige, når mange lande forventes at fjerne tilskud til elbiler inden for en femårs-periode. Det vil ske i takt med, at der kommer så mange biler ud på vejene, at tilskud er for dyre.

"Mikro- og minibiler er meget vigtige i Europa. I lande som Italien udgør de 50 procent af markedet, så det er nødvendigt for os at have en elektrisk minibil," siger Emilio Herrera.

En producent som Renault arbejder sideløbende med også at lancere en superbillig elbil, som prismæssigt skal ligge under de andre modeller på markedet og være langt billigere end Zoe. Det kan muligvis være mikro-modellen K-ZE, som i dag kun sælges uden for Europa og bygger på den noget rustikke Kwid.

Fremtiden for Kia Picanto kan måske også ligge i den elektriske afdeling. Foto: Kia
VW e-Up er en af de nye elektriske mikromodeller, som vi vil komme til at se mange af i fremtiden. Foto: VW
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce