x
Annonce
Erhverv

Flere melder sig ledige under coronakrise - men færre end i sidste uge

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Onsdag meldte 2793 sig ledige. Det var cirka 1000 færre end onsdagen før, men stadig en del mere end normalen.

Coronakrisen fortsætter med at sende ekstraordinært mange ud i ledighed.

Onsdag meldte 2793 personer sig ledige ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det var mere end dobbelt så mange som på en normal onsdag, hvor antallet er 1157 personer.

En normal onsdag defineres som gennemsnittet for onsdage i samme uge for årene 2015-2019.

På den positive side er der sket et stort fald i antallet af nytilmeldte ledige fra onsdag i sidste uge. Her måtte 3768 personer - altså godt 1000 flere - melde sig arbejdsløse.

- Ledigheden stiger fortsat, men noget mindre end for en uge siden. Det er nu klart, at de politiske redningspakker har effekt, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar.

Onsdag åbnede muligheden for, at de mange hårdt ramte private virksomheder kan søge om lønkompensation for deres ansatte.

Ifølge beskæftigelsesministeren var der massiv interesse fra starten, og han har en klar forhåbning om, at titusindvis af lønmodtagere vil blive hjulpet på denne måde.

- Men situationen er meget alvorlig, og det er ulykkeligt, hver gang en dansker mister sit arbejde.

- Regeringen afviser derfor ikke at gøre yderligere, og vi er i løbende dialog med arbejdsmarkedets parter, siger Peter Hummelgaard.

Også Dansk Industri, landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, ser på situationen med stor alvor.

- Det er en trist udvikling, men desværre ikke overraskende med den usikre situation, som mange virksomheder pludselig befinder sig i, siger vicedirektør i Dansk Industri Steen Nielsen.

Med onsdagens tal er der nu knap 45.700 personer, der foreløbigt har meldt sig ledige siden 9. marts.

Til sammenligning steg ledigheden efter finanskrisen med 57.000 personer i hele 2009.

Selv om de mange nye ledige skaber en alvorlig situation, så ser cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv ligesom beskæftigelsesministeren et håb i tiltaget med en lønkompensationsordning.

- Vi har endnu ikke tal for, hvor mange der er trådt ind i ordningen.

- Men det kan potentielt være mange, da det har været muligt at træde ind i lønkompensationsordningen med tilbagevirkende kraft fra 9. marts, siger Tore Stramer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce