Annonce
Indland

Flere kvindelige værnepligtige trækker i trøjen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Andelen af kvinder i værnepligten er steget siden 2017. Forsvaret mener, at det skyldes bedre kommunikation.

Landet over er omkring 2200 unge netop gået i gang med en værnepligtsuddannelse.

Hvor andelen af kvindelige værnepligtige i 2017 var på 17,3 procent, er det tal foreløbigt røget op på 24,4 procent i år, oplyser Forsvarets Personalestyrelse.

- Vi er blevet bedre til at portrættere Forsvaret, så også kvinder kan se sig selv i den her værnepligtsuddannelse.

- For nogle år siden begyndte vi at skrive til alle kvinderne på en ungdomsårgang lige omkring det tidspunkt, hvor de fyldte 18 år, og vi kommunikerer med dem på den måde, de gerne vil mødes på, siger Peter Gutfeld, som er chef for værnepligts- og rekrutteringsafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

En af årsagerne til, at der er kommet flere kvindelige i trøjen er blandt andet, at man i Livgarden har ændret kravet til kvinders højde, så man nu kan nøjes med at være 169 centimeter høj mod tidligere 175. I resten af Forsvaret er der ikke noget højdekrav.

Det har store fordele med flere kvindelige i værnepligtige, mener Peter Gutfeld. Og han ser gerne en endnu større andel.

- Vi er et sted i dag, hvor vi ikke kan tillade os at se bort fra 50 procent af en ungdomsårgang, og det øger vores base at rekruttere fra.

- Vi vil gerne have tallet endnu højere op, for den her forskellighed giver os et bedre ståsted, når vi skal løse vores opgaver. Og det viser, at samfundet er bygget op om en mangfoldighed, som vi også gerne vil afspejle, forklarer han.

Forsvaret tilbyder forskellige værnepligtsuddannelser, som varierer i længde og opgaver. Men ifølge Peter Gutfeld er der ikke et synligt mønster i, hvilke uddannelser de kvindelige værnepligtige vælger.

- Lokalt kan man have langt flere kvindelige værnepligtige end gennemsnittet.

- Nogle tjenestesteder ligger på omkring 30 procent for eksempel. Hesteeskadronen (ved Gardehusarregimentet, red.) i Slagelse ligger på 85 procent kvinder, hvor vi i Livgarden er helt nede på 5 procent, siger han.

300 flere unge har som følge af sidste års forsvarsforlig fået mulighed for at tage en værnepligtsuddannelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce