Annonce
Erhverv

Flere elever på erhvervsuddannelserne efter sommerferien: Teknologi og byggeri er populært

Der er stor mangel på faglært arbejdskraft inden for flere brancher, og brug for at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Foto: Mille Thomsen
I mange år har elevoptaget på erhvervsskolerne bevæget sig ned af, men i de seneste år er det igen begyndt at stige. Det gør det også i år.

Efter sommerferien skal 2.097 elever starte på en erhvervsuddannelse på enten Syddansk Erhvervsskole eller Svendborg Erhvervsskole.

Det er en fremgang på 176 elever siden sidste år, svarende til godt ni procent flere elever samlet set.

På Syddansk Erhvervsskole, der har en afdeling i Odense, er der indtil videre tilmeldt 1756 elever, på samme tidspunkt sidste år var 1558 elever tilmeldt. Det er en fremgang på næsten 13 procent, mens Svendborg Erhvervsskole må notere en lille tilbagegang.

Ifølge markeds- og kommunikationschef ved Syddansk Erhvervsskole, Lars Havelund, havde skolen også fra 2017 til 2018 nogenlunde samme fremgang i elevtal.

- Der er en tendens til, at flere og flere af de helt unge vælger en erhvervsuddannelse hos os, når de går ud af folkeskolen eller 10. klasse, fortæller han og forklarer, at det blandt andet skyldes, at de unge ikke længere fra start skal forholde sig til, om de for eksempel vil være murer eller tømrer. I stedet får de mulighed for at prøve forskellige ting af indenfor deres interessefelt, før de vælger uddannelsesretning.

Annonce

Så mange starter på erhvervsuddannelserne

2.097 elever i alt er tilmeldt en erhvervsuddannelse efter sommerferien på Syddansk Erhvervsskole og Svendborg Erhvervsskole, det er 176 flere end sidste år (1.921 i 2018)

Tallet kan ændre sig helt frem til studiestart.

På Syddansk Erhvervsskole kommer 826 direkte fra folkeskole eller 10. Klasse (777 i 2018), derudover starter 930 elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen (781 i 2018).

På Svendborg Erhvervsskole starter 341 elever på en erhvervsuddannelse (363 i 2018). 259 af de tilmeldte starter på en tech-uddannelse (247 i 2018), mens der er fald i elevtal på business- og fooduddannelserne.

Stigende interesse for byggeri og teknologi

- Det ser ud til, at interessen er større, når det gælder uddannelser inden for byggeri, energi og konstruktion og indenfor robot, teknologi og automatik. Og det er også nogle af de steder, hvor der er særligt gode job- og karrieremuligheder, fortsætter Lars Havelund.

Det dækker blandt andet over uddannelser som tømrer, murer, elektriker, smed og industritekniker.

- De stigende elevtal tyder på, at unge i højere grad vælger uddannelse ud fra interesse, og at det har fæstnet sig hos de unge, at man ikke behøver at starte med en studenterhue for at få en videregående uddannelse eller et fedt job. De ved godt, at de skal være på arbejdsmarkedet i mange år, og derfor er det ikke så afgørende, om man starter det ene eller det andet sted, siger Lars Havelund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];