Annonce
Udland

Flere dræbt i optrapning i Gaza

Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Palæstinensiske grupper advarer Israel efter drab på militant leder. Dette kan tage tid, lyder det fra Israel.

Ti palæstinensere er dræbt under en række israelske angreb mod Gazastriben tirsdag. Det oplyser det palæstinensiske sundhedsministerium i enklaven.

Over 40 andre er såret, meddeler ministeriet.

Blandt de dræbte er en leder fra den militante gruppe Islamisk Jihad, Baha Abu al-Atta, som Israel rettede et angreb mod natten til tirsdag.

Drabet på al-Atta fik palæstinensiske grupper til at skyde næsten 200 raketter mod Israel, hvilket så igen udløste en reaktion fra israelsk side.

De mange raketter, der blev affyret fra palæstinensisk side, forårsagede en del skade og kvæstede snesevis af mennesker.

Mindst én raket ramte et hus, og en anden fløj tæt forbi biler på en hovedvej.

Israelske læger siger, at de har behandlet 46 mennesker, hvoraf de 21 havde "stress-symptomer" på grund af de palæstinensiske raketangreb.

Militæret siger, at de israelske luftangreb var rettet mod Islamisk Jihads tilholdssteder og affyringsramper.

- Israel er ikke interesseret i en optrapning, men vi vil gøre, hvad der er nødvendigt for at forsvare os selv, siger premierminister Benjamin Netanyahu.

- Jeg siger på forhånd, at det kan komme til at tage tid.

I en fælles udtalelse advarer Gazas militante grupper om, at Israel er gået over grænsen med drabet på Islamisk Jihad-lederen, og at det vil få følger.

Meldinger om, at der også har været angreb rettet mod medlemmer af den militante gruppe Islamisk Jihad i den syriske hovedstad, Damaskus, har øget spændingerne yderligere.

Den militante gruppe har bekræftet, at Akram Ajouris, der er en af gruppens medlemmer i Damaskus, er blevet angrebet.

Ifølge det syriske nyhedsbureau Sana har det israelske angreb ramt Akram Ajouris hjem. Under angrebet skal Ajouris søn og en anden person være blevet dræbt.

Israel har ikke kommenteret på meldingerne om angrebet i Damaskus.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce