Annonce
Indland

Flere danskere overlever kræft og hjertesygdomme

Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Sundhedsvæsenet er siden sidste år blevet bedre på 16 ud af 35 målepunkter, viser ny rapport.

Flere danskere end nogensinde før overlever kræft og hjertesygdomme.

Det fremgår af en ny statusrapport for sundhedsvæsenet fra Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og KL.

I dag lever 63 procent af de danskere, der får kræft, stadig fem år efter. Det er en forbedring på 11 procentpoint sammenlignet med for 15 år siden, hvor 52 procent levede fem år efter.

Også flere overlever en hjertesygdom. Hvor der i 2013 døde 136 borgere per 100.000 borgere, er tallet faldet til 121,5 dødsfald.

Hos Danske Regioner, der driver sundhedsvæsenet, er formand Stephanie Lose (V) positiv over for udviklingen.

- Jeg er jo rigtig glad for, at det går frem på 16 ud af 35 målepunkter i sundhedsvæsenet, især når det handler om kræft og hjertesygdomme, siger hun.

- Jeg synes altid, man kan blive bedre, så selv om det går godt, så må vi ikke hvile på laurbærrene.

Af de resterende målepunkter i rapporten, der er en årlig temperaturmåling på tilstanden i det danske sundhedsvæsen, er 14 punkter uændret, mens fem går tilbage.

Et område, som Stephanie Lose peger på, skal forbedres, er psykiatrien. Her afventer Danske Regioner den såkaldte 10-års plan for psykiatrien fra regeringen.

- Noget af det, der presser psykiatrien, er, at der kommer rigtig mange nye patienter ind ad døren, der betyder, at vi har svært ved at følge med, siger Stephanie Lose.

Derudover er Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL enige om, at ulighed er en af de største udfordringer for danskernes sundhed.

- Vi skal have mere fokus på uligheden, sådan så det er alle danskere, der får glæde af forbedringerne, siger Stephanie Lose.

Særligt er der et område, som kan forbedre uligheden, mener formanden.

- Hvis jeg skulle komme med en opfordring til regeringen, så er det at sætte prisen op på cigaretter.

- Danske Regioner har tidligere spillet ud med et forslag på 80 kroner for en pakke cigaretter. Men jeg kan se, at der er flertal på 60 kroner, og det er da et passende sted at starte, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce