Annonce
Indland

Flere danskere ansøger om julehjælp i år

Seks af de største udbydere af julehjælp har i år tilsammen fået 46.512 ansøgninger om julehjælp, hvilket er en stigning på 536 ansøgninger i forhold til sidste år.

Seks af de største udbydere af julehjælp har fået 46.512 ansøgninger, hvilket er 536 flere end sidste år.

December måned er i gang, og for de fleste danskere er det en måned med julehygge.

Men for en gruppe i samfundet er det også en måned med store økonomiske bekymringer, fordi der ikke er overskud i økonomien til julemiddag, gaver og det, der ellers hører julen til.

Derfor uddeler flere organisationer julehjælp til familier, der er presset økonomisk. Hjælpen kan bestå af poser med mad og gavekort til butikker.

Seks af de største udbydere af julehjælp har i år tilsammen fået 46.512 ansøgninger om julehjælp, hvilket er en stigning på 536 ansøgninger i forhold til sidste år.

Dansk Folkehjælp er landets største udbyder af julehjælp. I år har de modtaget 14.283 ansøgninger.

- 5600 af dem, der har søgt hos, er berørt af kontanthjælpsloftet, og 4000 af dem er berørt af 225-timers-reglen, altså de to seneste reformer for overførselsindkomst, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Organisationen har oplevet et fald på omkring 900 ansøgere i forhold til sidste års tal på 15.200. Det mener Dansk Folkehjælp dog ikke er et tegn på, at behovet for julehjælpen er faldet.

- AE-rådet, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Casa og Cevea måler alle på fattigdommen i Danmark, og de siger samstemmende, at antallet af fattige stiger.

- Det er bare en teknikalitet, at vi har 900 færre ansøgere i Dansk Folkehjælp, fordi nogle bliver konverteret fra en ydelse til en anden, der gør, at de falder uden for vores kriterier for at ansøge, siger Klaus Nørlem.

Frelsens Hær uddeler også julehjælp, og i år har de oplevet en stigning.

- Vi har i år fået 11.908 ansøgninger i forhold til sidste års tal på 11.455. Sidste år var der rekordmange, der fik julehjælp hos os, og det tal kan altså stige igen i år, siger Lars Lydholm, informations- og forvaltningschef i Frelsens Hær.

Hos Dansk Folkehjælp var der fredag deadline for at søge om julehjælp. Indtil 15. december samler organisationen penge ind til de økonomisk ramte familier.

- Nu skal vi kridte skoene for at samle penge ind til så mange som muligt. Sidste år hjalp vi omkring 9000, og det håber vi også at komme til i år, siger Klaus Nørlem.

Annonce

FAKTA: Så mange søger om julehjælp i år

Julehjælpen består blandt andet af poser med julemad og gavekort til forretninger.Her er overblikket over, hvor mange ansøgninger de forskellige organisationer har fået.

Dansk Folkehjælp: 14.283 ansøgninger i år (15.200 sidste år).

Frelsens Hær: 11.908 ansøgninger i år (11.455 sidste år).

Røde Kors: 11.000 ansøgninger i år (10.000 sidste år).

Mødrehjælpen: Foreløbigt tal på 6571 - ansøgninger kører indtil 14. december (6921 sidste år).

Blå Kors: 6100 ansøgninger i år (2400 sidste år).

Kirkens Korshær: Foreløbig 350 ansøgere. Først i næste uge kendes det endelige tal.

Samlet antal ansøgere i år indtil videre: 46.512 (45.976 sidste år).

Kilder: Dansk Folkehjælp, Frelsens Hær, Røde Kors, Mødrehjælpen, Blå Kors og Kirkens Korshær.

Kilde: Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce