Annonce
Odense

Flere biler brudt op i Odense

Fire gange natten til torsdag blev biler brudt op i Odense. Genrefoto: Michael Bager

De kommer med mellemrum - anmeldelserne om indbrud i biler i Odense, og torsdag endte det med en fire anmeldelser, hvor gerningsmanden i hvert fald i to tilfælde kan være den samme.

For to gange fik politiet anmeldelser om indbrud i biler ved Dyrskuepladsen. I begge tilfælde i biler, der havde holdt parkeret natten over mellem onsdag og torsdag. Den første anmeldelse kom fra en ejer af en Chevrolet Aveo, der havde fået knust en siderude i førersiden med en ukendt genstand. Tyven havde undersøgt bilen, men havde ikke fundet noget at stjæle.

Det lykkedes til gengæld ved et andet indbrud i en bil på samme p-plads samme nat. Det var en Renault Kango, hvor der blevet stjålet en taske med papirer og forskelligt elektronik. Her viste skader på låsen i førersiden, at tyven først havde forsøgt at komme ind ved at opbryde låsen. Siden havde vedkommende dog knust en rude i bilens passagerside.

De to øvrige anmeldelser kom fra Regner Lodbrogs Vej i Bolbro, hvor en Peugoet blev brudt op ved en rudeknusning, uden at tyven stjal noget, og fra Brobæklunden i Odense S, hvor det også var en Peugeot, det gik ud over. Her blev en rude også knust og bilejeren havde ikke overblik over, om der var stjålet noget. I begge tilfælde skete indbruddene natten til torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce