Annonce
Indland

Flere betjente i fængslerne giver god mening

I tirsdags blev en fængselsbetjent skudt ned, da betjenten parkerede sin cykel ved Nyborg Fængsel for at møde på nattevagt. Det er det tredje angreb på en fængselsbetjent i år uden for murene her i landet, og man kan kun frygte, at det ikke er det sidste.

Uanset om den pågældende fængselsbetjent på forhånd var udvalgt som offer, eller om det var et måske planlagt, men derudover tilfældigt angreb på en person, der repræsenterer fængselssystemet, trækker episoden spor tilbage til den såkaldte store nordiske rockerkrig fra slut-halvfemserne.

En konflikt og periode, hvor landets fængsler i en årrække var stærkt præget af traditionelle rockergrupper, og hvor det at gøre tjeneste i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse for nogle fik alvorlige konsekvenser.

Lister over fængselsbetjente, der skulle afstraffes i fritiden, blev en del af virkeligheden. Det samme blev trusler og overfald uden for murene. En fængselsbetjent blev kørt af motorvejen og endte i grøften. Herefter blev hun slået på gennem sideruden. I Nyborg blev en daværende vagtmester slået ned med et jernrør i fritiden. Fængslets daværende inspektør blev også overfaldet.

Den rå og meningsløse vold rammer langt inde bag murene og ude i de private hjem. Hvis ikke man kan føle sig tryg i fritiden, hvor så? Signalværdien, hvor uacceptabel den end er, virker. Desværre.

Kriminalforsorgen kan som system og arbejdsplads gøre meget for at forhindre vold i sine institutioner. Dette uanset, om det er vold begået af indsatte mod personale eller indsatte imellem. Fritiden er en anden.

At forhindre overfald og angreb på etatens personale i fritiden er langt sværere, og det kan selvsagt ikke undgå at påvirke såvel ens familie som kollegaer.

I dag, godt 20 år efter "rockerkrigen", er der opstået en ny situation, hvor indvandrerbander dominerer fængslerne. Kimen til den situation så vi som fængselsbetjente tilbage i starten af nullerne. Dengang poppede diffuse indvandrergrupperinger op i og uden for fængslerne. Der var ingen tydelig struktur eller hierarki. Alligevel kunne folk i miljøet på få øjeblikke mobilisere sig mod en modstander.

Med tiden er rygmærke-bærende indvandrerbander opstået, og spørgsmålet er, om Christiansborg-politikerne tog ved lære af den nordiske rockerkrig, og om systemet er gearet til at håndtere det pres, der bliver lagt på fængselspersonale inden og uden for murene i øjeblikket.

Brugen af fodlænker og samfundstjeneste er med til at nedbringe recidivet, altså risikoen for, at de vender tilbage til ny kriminalitet, for en bestemt gruppe kriminelle og holde dem ude af fængsel. Samme betydning har det, at bøde ikke fører til afsoning.

Det betyder, at det klientel, der sidder i de danske fængsler i dag, er de hårdest kriminelle. Alligevel er bemandingen ikke øget i fængslerne. Klientellet har ændret sig. Det har normeringen ikke.

Det vil give god mening at øge antallet af fængselsbetjente, alene fordi flere betjente kun kan være med til at skabe bedre relationer til de fængslede, og ikke mindst udføre den kontrol og det opsyn, der er del af arbejdet.

Ansvaret for at skabe ordentlige rammer for såvel personale som indsatte ligger hos Direktoratet for Kriminalforsorgen - men ikke kun der. Direktoratet er nemlig underlagt rammer, der er fastsat af Folketinget.

Ansvaret for at skabe et godt klima i de danske fængsler og arresthuse ligger hos Christiansborg-politikerne. Desværre er der op til et valg meget stille fra den kant, når det handler om at tilføre Kriminalforsorgen mere uniformeret personale. Måske skyldes det, at der ikke er stemmer i at komme med sådan et forslag?

Derimod er det lettere at pege på engangsinvesteringer som hegn, overvågningskameraer, detektorkarme og alverdens andet udstyr. Men såkaldt perimetersikring gør det ikke alene. Der skal jo også være nogen til at håndtere de situationer, hvor man på en skærm observerer noget ulovligt, eller når en detektorkarm giver udslag.

Det handler for fængselsbetjente også om at kunne udføre rutinemæssig kontrol og opdage de små signaler, der måske varsler et kommende overfald og angreb på en kollega. Det kunne være skrift på en væg, snakken i krogene og andet.

Virkeligheden er bare, tror jeg, at der på grund af lav personalebemanding og utryghed kan opstå situationer, hvor "man" ikke får udført de opgaver. Det rammer ens faglige stolthed, kan på sigt føre til stress og udbrændthed og i værste tilfælde til overfald, der kunne være undgået.

Der er ingen nemme løsninger, men flere betjente er et skridt på vejen. Hvad man skal gøre uden for murene for at forhindre angreb og overfald på fængselspersonale, er desværre et langt mere åbent spørgsmål, som naturligvis også skal løses af politikerne og de relevante myndigheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];