Annonce
Fyn

Flere bekymrede kontakter kommuner: Underretninger om børn og unge fordoblet i Assens og på Langeland

På bare tre år er antallet af underretninger, der advarer kommunerne om mistrivsel blandt børn og unge, mere end fordoblet på Langeland og i Assens. Foto: Yvonne Bogdanski/Panthermedia/Ritzau Scanpix
Assens og Langeland fik sidste år mere end dobbelt så mange underretninger om børn og unge som tre år tidligere. På landsplan har kun tre af landets 98 kommuner oplevet større stigninger end i de to fynske.

Mistrivsel, nedværdigende behandling, vanrøgt eller mistanke om vold og overgreb. Stadig flere henvender sig til kommunerne med underretninger om børn, ufødte og unge, der ikke har det godt.

Mens der på landsplan er sket en stigning på 30 procent fra 2015 til 2018, er tallet langt højere i Assens og på Langeland, hvor kommunerne har fået mere end dobbelt så mange underretninger sidste år sammenlignet med tre år tidligere. Det viser tal fra Danmarks Statistik indsendt af kommunerne.

Assens fik 1408 underretninger sidste år mod 670 i 2015, mens Langeland gik fra 185 i 2015 til 422 underretninger i 2018. Det svarer til stigninger på henholdsvis 110 og 128 procent. Udviklingen i de to fynske kommuner er på landsplan kun overgået af Fanø, Lejre og Hedensted.

Men spørger man Helle Kreipke, der er afdelingsleder i Børn og Familie hos Assens Kommune, er stigningen ikke et symptom på et problem med børn og unge.

- Der er sket en stigning, og det er godt for børnene, for det skyldes et større fokus på muligheden for at underrette. Derfor er der flere, der gør det. Vi har i kommunen selv stort fokus på det i skoler og daginstitutioner, hvor vi har fået forposter i form af pædagoger, lærere og rådgivere, der bliver klædt på til at spotte signalerne fra børn, som ikke er i trivsel.

Men det her er en fordobling. Kan det ikke også være, fordi der er flere børn, der har det dårligt i Assens?

- Nej, det mener jeg ikke, man kan sige. Men vi får måske øje på nogle, som vi ikke fik øje på før. Og sandheden kan ligge et sted midt imellem, erkender hun.

Afdelingslederen kan ikke svare på, hvor mange underretninger der ender med en egentlig sag. Men hun fortæller, at behovet for hjælp i sagerne varierer meget. Mens nogle sager kræver involvering af eksterne samarbejdspartnere, kan andre løses med et par samtaler eller en familierådslagning.

Hun forsikrer, at kommunen overholder tidsfristen på 24 timer til at vurdere, om der skal reageres akut på en underretning.

Annonce

Derfor underretter man om børn og unge

Der er mange forskellige årsager til, at de fynske kommuner modtager underretninger om børn og unge fra bekymrede borgere eller medarbejdere. Her er de hyppigste begrundelser fra 2018:

  • Bekymrende adfærd hos et barn eller et ungt menneske - for eksempel udadreagerende adfærd (20 procent)
  • Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne (10 procent)
  • Andet (10 procent)
  • Utilstrækkelig omsorg fra forældre (8 procent)
  • Anden form for omsorgssvigt (8 procent)
  • Overgreb - for eksempel voldeligt eller seksuelt overgreb (7 procent)
  • Misbrug hos forældre (7 procent)
  • Skoleproblemer - for eksempel fravær (7 procent)
  • Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos forældre (5 procent)

Kilde: Danmarks Statistik

Mange offentlige underretninger

Underretningerne til de fynske kommuner kommer i høj grad fra ansatte i det offentlige. Mere end 70 procent af underretningerne på Fyn sidste år kom fra skoler, sundhedsvæsnet, politiet, dagplejere, fritidshjem, børnehaver, anbringelsessteder eller fra en kommunal forvaltning.

Knap ni procent af underretningerne kom fra barnet selv, dets familie eller dets omgangskreds, godt syv procent fra anonyme, to procent fra foreninger og organisationer, mens Danmarks Statistik kategoriserer lidt over 10 procent af henvendelserne som "andre".

Det er lovpligtigt at underrette kommunen, hvis man får kendskab til eller mistanke om, at et barn bliver udsat for eksempelvis vanrøgt, overgreb eller mistrivsel. Offentligt ansatte har en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder om bekymrende forhold for børn.

Når en kommune får en underretning, har den pligt til at se på, om der er behov for at undersøge barnets eller den unges forhold. I løbet af et døgn skal kommunen vurdere, om der er behov for akutte foranstaltninger.

Langeland har oprustet

På Langeland besluttede kommunalbestyrelsen i marts at ansætte tre nye socialrådgivere til Familieafdelingen, der har været under hårdt pres på grund af mange sager og et stigende antal underretninger.

Fyns Amts Avis fortalte tidligere på året, at afdelingens seks sagsbehandlere på et tidspunkt i gennemsnit havde mere end 50 sager hver. Anbefalingen er 25-30 sager.

- Ved at øge antallet af sagsbehandlere skulle afdelingen også gerne kunne blive bedre til at forhandle prisen på de foranstaltninger, man vil gennemføre, altså bedre "købmandsskab". Vi satser desuden på et bedre arbejdsklima, så der ikke er gennemtræk af personale. For os er det vigtigt at få vendt indsatsen til først og fremmest at være forebyggende, udtalte den daværende formand for Lærings-, Social- og Kulturudvalget (LSK), Jan Ole Jakobsen (V) i den anledning.

Antallet af underretninger i de fynske kommuner steg fra 8.134 i 2015 til 10.611 sidste år - til trods for, at befolkningsgruppen 0-18 år er blevet mindre i samtlige fynske kommuner i samme periode.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce