Annonce
Indland

Flagstængerne er talt: Nu skal der flages for Færøerne og Grønland

Fremover vil myndigheder flage med henholdsvis Grønlands og Færøernes flag på de respektive nationaldage.

Det vakte nogen forundring, da det tidligere på året kom frem, at alle Danmarks statslige flagstænger skulle tælles.

Men nu er der kommet et resultat ud af anstrengelserne: Regeringen har besluttet at indføre officielle flagdage for Grønland og Færøerne.

Det var netop et ønske fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at indføre sådanne officielle flagdage, der lå bag optællingen af landets flagstænger.

Og statsministeren glæder sig da også over, at det nu er bestemt, at statslige myndigheder fremover skal flage med det grønlandske flag Erfalasorput på den grønlandske nationaldag, 21. juni, og med det færøske flag Merkid på Færøernes nationaldag, 29. juli.

- Jeg glæder mig til sommer, når det grønlandske og færøske flag for første gang vajer fra toppen af statens bygninger i hele riget og vores ambassader og repræsentationer i udlandet, udtaler statsministeren i en pressemeddelelse.

Der er i øvrigt 534 statslige flagstænger i Danmark, hvis man ser bort fra kirker og præstegårde, har Finansministeriet, der stod for at tælle flagstængerne, tidligere oplyst til Ritzau.

Begrundelsen for, at flagstængerne skulle tælles, var, at Finansministeriet gerne ville have klarhed over de praktiske konsekvenser af at indføre en flagdag.

- Flagene er forskellige, ligesom landene i rigsfællesskabet. Det er forskelligheder, vi skal respektere og værdsætte, samtidig med at vi skal markere og fejre vores fælles historie og stærke bånd i rigsfællesskabet, siger Løkke i pressemeddelelsen.

Han har tidligere, på det sociale medie Twitter, antydet, at den nøjagtige optælling af flagstænger måske var at gå lidt for grundigt til værks.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

På vej mod store temperaturstigninger: Bliv klogere på Middelfarts klimaløsninger - og find ud af, hvordan du kan hjælpe til

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce