Annonce
Kerteminde

Fjord&Bælts jubilæum: Prins Joachim tog nysgerrige børn med

PrinsenFoto: Michael Nørgaard

Prins Joachim havde Henrik og Athena med, da han onsdag indviede den nyrenoverede tunnel ved Fjord&Bælts 20-års-jubilæum.

PrinsenFoto: Michael Nørgaard

Kerteminde: - Nej, se, han har sine børn med. Hvor er de søde, udbrød en tilskuer, da prins Joachim ankom til Fjord&Bælts 20-års-jubilæum og til publikums store glæde havde prins Henrik og prinsesse Athena med.

Fjord&Bælt var blevet varskoet på forhånd om, at prinsen ville tage sine to yngste med.

- Men prinsen insisterede på, at det skulle være en lille overraskelse for pressen, forklarede Christina Kroer Skov fra Fjord&Bælt.

Otteårige Henrik og femårige Athena slap dog for den mere officielle del af festlighederne. For mens de inviterede gæster fik lov til at høre på taler fra nuværende og tidligere borgmestre og formand og direktør for Fjord&Bælt, fik de royale børn en lille rundtur under opsyn af biolog Julie Møller Madsen, der i dagens anledning var udnævnt til royal babysitter.

- Hun er god til børn, betroede Christina Kroer Skov pressen, inden hun forsikrede.

- Og hun har meldt sig helt frivilligt.

Annonce
PrinsenFoto: Michael Nørgaard

- Vi er ikke enige om ret meget

Mens Henrik og Athena fik lov til at klappe en krabbe, bød formand for Fjord&Bælt Jens Oddershede de inviterede gæster velkommen med fortællingen om, hvordan Fjord&Bælt blev startet for tyve år siden.

Derefter var det borgmester Hans Luunbjerg, der understregede Fjord&Bælts store betydning for Kerteminde, inden de to tidligere borgmestre Jacob Dauerhøj og Else Møller på lystig vis berettede om alle genvordighederne, dengang centret skulle startes.

- I Kerteminde har vi ikke historie for at være enige om ret meget, fortalte Else Møller om beslutningen, der blev truffet af et enigt byråd, men ikke var populær hos alle borgere.

Prins Joachim sluttede dagens talerrække, og han roste Fjord&Bælt for, at forskningen og formidlingen går hånd i hånd på stedet.

PrinsenFoto: Michael Nørgaard

- Det er en fjæsing

Derefter gik turen nedenunder til den nyrenoverede tunnel, og på vejen agerede Jens Oddershede guide for prinsen.

- Er det en havkat, spurgte prins Joachim og pegede på et akvarium.

- Nej, det er en fjæsing, rettede Jens Oddershede.

Tunnellen skulle indvies ved at klippe et blå bånd over, men på det tidspunkt var prinsens to børn kommet til, og de var tydeligvis begejstrede for udstillingen.

Prinsesse Athena forsøgte at klappe en fisk i vandet og kom lidt for tæt på. Heldigvis var far hurtig og fik fat i hendes jakke, før end det gik galt. Snoren fik prins Henrik lov til at klippe efter at have fået instruktion af sin far i, hvordan en saks skal betjenes.

- Bravo, sagde prins Joachim og klappede.

Så var det tid til at besigtige tunnellen, hvor tilskueren får indtryk af at gå på havets bund, mens sæler og marsvin svømmer rundt udenfor vinduerne.

Der var mange ting, der kunne drejes på og trykkes på. Helt galt gik det ved en virtual reality-brille, der viste havet omkring tunnellen. Den var svær at slippe, og til sidst måtte prins Joachim sige, at nu var det tid til at komme videre. Ovenpå ventede nemlig et finere traktement med kanapeer fra Restaurant Rudolf Mathis, marsvinekage og kaffe.

- Er I sultne, spurgte prins Joachim sine børn.

- Nej, svarede prins Henrik.

De havde nemlig allerede spist.

PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
PrinsenFoto: Michael Nørgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce