Annonce
Indland

Fjord&Bælt i modvind: Shitstorme med dyr blæser særligt kraftigt

Fjord&Bælt skal have to nye marsvin til forskningscentret. Det har udløst heftig kritik på de sociale medier. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Fjord&Bælt i Kerteminde er havnet i en shitstorm, efter at oplevelsescentret oplyste, at man skulle have to nye marsvin. Ifølge ekspert skal der meget lidt til at starte en shitstorm, når det drejer sig om dyr. Det oplevede Odense Zoo tilbage i 2015 før en dissektion af en løve.

"Hvor er det sygt", "Lad dog dyrene være i fred" og "Jeg håber og beder til, at jeres biks snart går nedenom og hjem".

Der bliver skrevet med store ord og brugt rigeligt med udråbstegn i kommentarsporet til et artikelopslag på Facebook, hvor oplevelsescentret Fjord&Bælt beskriver planerne for at hente to nye marsvin, så forskningen på stedet kan fortsætte.

En såkaldt shitstorm har rejst sig, og det er ikke bare tilfældigt, vurderer William Atak, der er en af Danmark førende eksperter i shitstorme.

- Så snart det har med dyr at gøre, kan man roligt sige, at det dyriske i mennesket kommer frem. Det kan virkeligt få folk til tasterne. Jeg har set meget større shitstorme, der handler om dyr, end jeg har set shitstorme, hvor historien handler om noget, der er gået ud over mennesker. Man er så at sige bagud med 20-0 fra start, når det handler om dyr, siger William Atak.

Den voldsomme kritik på de sociale medier kan i sidste ende komme til at skade omdømmet for den virksomhed eller institution, som er ramt. Det er der dog ikke umiddelbart udsigt til i sagen om Fjord&Bælt, vurderer William Atak.

- Når det drejer sig om en turistattraktion, kan kritikken jo komme til at skade institutionen, hvis den formår at komme meget bredt ud. Men så skal den gå videre til de nationale medier og måske også til de internationale medier, siger han.

Annonce

Zoo-direktør stod fast

Man behøver ikke lede længe på internettet for at finde andre eksempler på shitstorme, der drejer sig om behandlingen af dyr.

Man skal dog lede længe efter så kraftig en storm, som Odense Zoo blev udsat for i 2015, da alverdens medier pludseligt stod klar til at sende fra en dissektion af en løve.

Forargelsen kom hovedsageligt fra udlandet og gik på, at det var for voldsomt for børn at overvære. Daværende oplevelseschef og nuværende konstitueret direktør for Odense Zoo, Nina Collatz Christensen, stod dog fast i stormen og sagde ja til stort set alle invitationer, hvor hun fik mulighed for at forklare, hvorfor det var en god idé at dissekere en løve offentligt.

- På Facebook løb det fuldstændigt løbsk. Og det blev mere og mere intenst frem til selve dissektionen. Vi anede jo ikke, hvor det ville ende, men vi valgte meget bevidst at sige ja til de mange medier, det henvendte sig, så vi kunne forklare os, siger Nina Collatz Christensen.

Hos Fjord&Bælt har man også valgt at stå fast og forklare sig. Og det er generelt set den rigtige tilgang, når det handler om sagerne med dyr, siger William Atak:

- Hvis det er en mindre, lokal historie, kan det bedste råd faktisk være at forsøge at ignorere det. Men igen, når det handler om dyr, så er det helt rigtigt at gå offensivt ud og få kommunikeret og forklaret, hvad sagen handler om.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce