Annonce
Indland

Fjord&Bælt i modvind: Shitstorme med dyr blæser særligt kraftigt

Fjord&Bælt skal have to nye marsvin til forskningscentret. Det har udløst heftig kritik på de sociale medier. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Fjord&Bælt i Kerteminde er havnet i en shitstorm, efter at oplevelsescentret oplyste, at man skulle have to nye marsvin. Ifølge ekspert skal der meget lidt til at starte en shitstorm, når det drejer sig om dyr. Det oplevede Odense Zoo tilbage i 2015 før en dissektion af en løve.

"Hvor er det sygt", "Lad dog dyrene være i fred" og "Jeg håber og beder til, at jeres biks snart går nedenom og hjem".

Der bliver skrevet med store ord og brugt rigeligt med udråbstegn i kommentarsporet til et artikelopslag på Facebook, hvor oplevelsescentret Fjord&Bælt beskriver planerne for at hente to nye marsvin, så forskningen på stedet kan fortsætte.

En såkaldt shitstorm har rejst sig, og det er ikke bare tilfældigt, vurderer William Atak, der er en af Danmark førende eksperter i shitstorme.

- Så snart det har med dyr at gøre, kan man roligt sige, at det dyriske i mennesket kommer frem. Det kan virkeligt få folk til tasterne. Jeg har set meget større shitstorme, der handler om dyr, end jeg har set shitstorme, hvor historien handler om noget, der er gået ud over mennesker. Man er så at sige bagud med 20-0 fra start, når det handler om dyr, siger William Atak.

Den voldsomme kritik på de sociale medier kan i sidste ende komme til at skade omdømmet for den virksomhed eller institution, som er ramt. Det er der dog ikke umiddelbart udsigt til i sagen om Fjord&Bælt, vurderer William Atak.

- Når det drejer sig om en turistattraktion, kan kritikken jo komme til at skade institutionen, hvis den formår at komme meget bredt ud. Men så skal den gå videre til de nationale medier og måske også til de internationale medier, siger han.

Annonce

Zoo-direktør stod fast

Man behøver ikke lede længe på internettet for at finde andre eksempler på shitstorme, der drejer sig om behandlingen af dyr.

Man skal dog lede længe efter så kraftig en storm, som Odense Zoo blev udsat for i 2015, da alverdens medier pludseligt stod klar til at sende fra en dissektion af en løve.

Forargelsen kom hovedsageligt fra udlandet og gik på, at det var for voldsomt for børn at overvære. Daværende oplevelseschef og nuværende konstitueret direktør for Odense Zoo, Nina Collatz Christensen, stod dog fast i stormen og sagde ja til stort set alle invitationer, hvor hun fik mulighed for at forklare, hvorfor det var en god idé at dissekere en løve offentligt.

- På Facebook løb det fuldstændigt løbsk. Og det blev mere og mere intenst frem til selve dissektionen. Vi anede jo ikke, hvor det ville ende, men vi valgte meget bevidst at sige ja til de mange medier, det henvendte sig, så vi kunne forklare os, siger Nina Collatz Christensen.

Hos Fjord&Bælt har man også valgt at stå fast og forklare sig. Og det er generelt set den rigtige tilgang, når det handler om sagerne med dyr, siger William Atak:

- Hvis det er en mindre, lokal historie, kan det bedste råd faktisk være at forsøge at ignorere det. Men igen, når det handler om dyr, så er det helt rigtigt at gå offensivt ud og få kommunikeret og forklaret, hvad sagen handler om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce