Annonce
Indland

Fjord&Bælt i modvind: Shitstorme med dyr blæser særligt kraftigt

Fjord&Bælt skal have to nye marsvin til forskningscentret. Det har udløst heftig kritik på de sociale medier. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Fjord&Bælt i Kerteminde er havnet i en shitstorm, efter at oplevelsescentret oplyste, at man skulle have to nye marsvin. Ifølge ekspert skal der meget lidt til at starte en shitstorm, når det drejer sig om dyr. Det oplevede Odense Zoo tilbage i 2015 før en dissektion af en løve.

"Hvor er det sygt", "Lad dog dyrene være i fred" og "Jeg håber og beder til, at jeres biks snart går nedenom og hjem".

Der bliver skrevet med store ord og brugt rigeligt med udråbstegn i kommentarsporet til et artikelopslag på Facebook, hvor oplevelsescentret Fjord&Bælt beskriver planerne for at hente to nye marsvin, så forskningen på stedet kan fortsætte.

En såkaldt shitstorm har rejst sig, og det er ikke bare tilfældigt, vurderer William Atak, der er en af Danmark førende eksperter i shitstorme.

- Så snart det har med dyr at gøre, kan man roligt sige, at det dyriske i mennesket kommer frem. Det kan virkeligt få folk til tasterne. Jeg har set meget større shitstorme, der handler om dyr, end jeg har set shitstorme, hvor historien handler om noget, der er gået ud over mennesker. Man er så at sige bagud med 20-0 fra start, når det handler om dyr, siger William Atak.

Den voldsomme kritik på de sociale medier kan i sidste ende komme til at skade omdømmet for den virksomhed eller institution, som er ramt. Det er der dog ikke umiddelbart udsigt til i sagen om Fjord&Bælt, vurderer William Atak.

- Når det drejer sig om en turistattraktion, kan kritikken jo komme til at skade institutionen, hvis den formår at komme meget bredt ud. Men så skal den gå videre til de nationale medier og måske også til de internationale medier, siger han.

Annonce

Zoo-direktør stod fast

Man behøver ikke lede længe på internettet for at finde andre eksempler på shitstorme, der drejer sig om behandlingen af dyr.

Man skal dog lede længe efter så kraftig en storm, som Odense Zoo blev udsat for i 2015, da alverdens medier pludseligt stod klar til at sende fra en dissektion af en løve.

Forargelsen kom hovedsageligt fra udlandet og gik på, at det var for voldsomt for børn at overvære. Daværende oplevelseschef og nuværende konstitueret direktør for Odense Zoo, Nina Collatz Christensen, stod dog fast i stormen og sagde ja til stort set alle invitationer, hvor hun fik mulighed for at forklare, hvorfor det var en god idé at dissekere en løve offentligt.

- På Facebook løb det fuldstændigt løbsk. Og det blev mere og mere intenst frem til selve dissektionen. Vi anede jo ikke, hvor det ville ende, men vi valgte meget bevidst at sige ja til de mange medier, det henvendte sig, så vi kunne forklare os, siger Nina Collatz Christensen.

Hos Fjord&Bælt har man også valgt at stå fast og forklare sig. Og det er generelt set den rigtige tilgang, når det handler om sagerne med dyr, siger William Atak:

- Hvis det er en mindre, lokal historie, kan det bedste råd faktisk være at forsøge at ignorere det. Men igen, når det handler om dyr, så er det helt rigtigt at gå offensivt ud og få kommunikeret og forklaret, hvad sagen handler om.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Annonce