Annonce
Læserbrev

Fjernvarme Fyn. Hvorfor sælge en givtig forretning?

Læserbrev: I mange år hed det Fynsværket. Så kom det til at hedde Wattenfall i nogle få år, hvorefter Odense Kommune, så vidt vides, købte værket for en krone – som aktionær – og kaldte det Fjernvarme Fyn.

Kan en kommune i det hele taget på borgernes vegne være aktionær eller eje et holdingselskab?

Det er jo kommercielle udtryk. Hvis Fjernvarme Fyn blev købt for en krone, og det i 2019 har givet et overskud på 156,6 millioner kroner, hvorfor så sælge en så givtig forretning? Og skatteborgerne har ikke hørt noget om, hvordan Bogense forholder sig, selv om denne kommune kun har tre procent af aktiekapitalen, som åbenbart er på 2.139.000.000 kr. (FS 19. maj). Det har i øvrigt været en fed forretning for Odense Kommune, hvis den har opbygget en kapital på så stort et beløb for en krone. Og man sælger vel ikke en forretning med over to milliarder i egenkapital for en milliard?

Man kalder Fjernvarme Fyn for et Holding a/s, men hvordan kommer de andre tre aktieselskaber ind i billedet? Er der fire regnskaber eller kun et regnskab? Er det et kommunalt regnskab, eller er det et kommercielt regnskab? Ifølge FS 19. maj har man netop fremlagt en årsrapport, hvor der ikke er noteret noget om salgsplaner. Det er jo mærkeligt, idet der har været meget snak om salgsinteresse i de seneste år, i øvrigt kun kort tid efter, at Odense Kommune købte Fjernvarme Fyn. Er der noget, som ikke tåler dagens lys? Hele sagen om Fjernvarme Fyn virker meget rodet og udløser mange spørgsmål, som skatteyderne bør få svar på. Det er jo dem, der rent faktisk ejer Fjernvarme Fyn gennem den kommunale administration. Og stort set alle skatteydere i og omkring Odense nyder godt af billig varme, som med de foreliggende tanker om salg er i stor risiko for at blive væsentlig dyrere i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce