Annonce
Kerteminde

Byggesager hobede sig op efter medarbejder blev sparet væk: Nu ansætter kommunen igen ekstra medarbejder

Bunkerne har i løbet af året hobet sig op. Nu bliver der forhåbentlig rådet bod på byggesagerne. Foto: Arkiv
Siden kommunen sidste år skar i antallet af sagsbehandlere til at tage sig af byggesager, er bunken af ufærdige byggesager stødt vokset. Den skal en ny medarbejder forhåbentlig få kål på.

Kerteminde: - Vi arbejder på at få bunken til at forsvinde, og det tager noget tid.

Sådan siger chef for erhverv og arbejdsmarked, Søren Ravn-Nielsen.

Byggesagstiderne er steget markant det seneste år. I marts fortalte avisen, at der blot sad en enkelt sagsbehandler. Det gjorde han, fordi en kollega var blevet sparet væk og to andre havde sagt op. Spareøvelsen og opsigelserne gjorde, at byggesagerne hobede sig op.

Annonce

Byggesagtider i Kerteminde Kommune

Tallene for byggesagstider i midten af december 2018:

Erhvervssager: 0 dage
1-familiehuse: 6,3 dage
Forespørgsler: 0,8 dage
Øvrige sager: 17 dage
Tallene fra midten af august 2019 tegner et noget andet billede:

Erhvervssager: 85,7 dage
1-familiehuse: 6 dage
Forespørgsler: 4,3 dage
Øvrige sager: 59 dage

Tilbage til fem medarbejdere

Før kommunen valgte at spare, havde Kerteminde Kommune en af landets bedste behandlingstider for byggesager. Dengang var der fem medarbejdere, og det er det antal, som holdet igen kommer op på.

- Der er et efterslæb på sagsbehandlingen, fordi vi har manglet sagsbehandlere. Bunken er vokset, og det er så blevet imødegået fra politikerne, så vi kan få bunken til at forsvinde, siger Søren Ravn-Nielsen.

Den nye sagsbehandler starter den 2. september, og har et stort arbejde foran sig med at få bunken af sager bragt ned, og gerne helt væk.

- Vi har været ude i en sparerunde, hvor vi har forsøgt at klare os med de medarbejdere, vi havde, og nu er vi så tilbage til de fem, vi var, før besparelserne, siger han.

Men præcis, hvornår der kommer helt styr på bunken af byggesager, det må vi finde ud af til oktober, siger Søren Ravn-Nielsen.

- Den plan vi laver, den fremlægger jeg for mine politikere til oktober, så det er der, vi kan vurdere, hvordan situationen ser ud, og hvor lang tid byggesagerne tager.

- Målet er helt klart, at vi skal have bunken helt væk, når man kigger på tværs af året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce