Annonce
Kerteminde

Byggesager hobede sig op efter medarbejder blev sparet væk: Nu ansætter kommunen igen ekstra medarbejder

Bunkerne har i løbet af året hobet sig op. Nu bliver der forhåbentlig rådet bod på byggesagerne. Foto: Arkiv
Siden kommunen sidste år skar i antallet af sagsbehandlere til at tage sig af byggesager, er bunken af ufærdige byggesager stødt vokset. Den skal en ny medarbejder forhåbentlig få kål på.

Kerteminde: - Vi arbejder på at få bunken til at forsvinde, og det tager noget tid.

Sådan siger chef for erhverv og arbejdsmarked, Søren Ravn-Nielsen.

Byggesagstiderne er steget markant det seneste år. I marts fortalte avisen, at der blot sad en enkelt sagsbehandler. Det gjorde han, fordi en kollega var blevet sparet væk og to andre havde sagt op. Spareøvelsen og opsigelserne gjorde, at byggesagerne hobede sig op.

Annonce

Byggesagtider i Kerteminde Kommune

Tallene for byggesagstider i midten af december 2018:

Erhvervssager: 0 dage
1-familiehuse: 6,3 dage
Forespørgsler: 0,8 dage
Øvrige sager: 17 dage
Tallene fra midten af august 2019 tegner et noget andet billede:

Erhvervssager: 85,7 dage
1-familiehuse: 6 dage
Forespørgsler: 4,3 dage
Øvrige sager: 59 dage

Tilbage til fem medarbejdere

Før kommunen valgte at spare, havde Kerteminde Kommune en af landets bedste behandlingstider for byggesager. Dengang var der fem medarbejdere, og det er det antal, som holdet igen kommer op på.

- Der er et efterslæb på sagsbehandlingen, fordi vi har manglet sagsbehandlere. Bunken er vokset, og det er så blevet imødegået fra politikerne, så vi kan få bunken til at forsvinde, siger Søren Ravn-Nielsen.

Den nye sagsbehandler starter den 2. september, og har et stort arbejde foran sig med at få bunken af sager bragt ned, og gerne helt væk.

- Vi har været ude i en sparerunde, hvor vi har forsøgt at klare os med de medarbejdere, vi havde, og nu er vi så tilbage til de fem, vi var, før besparelserne, siger han.

Men præcis, hvornår der kommer helt styr på bunken af byggesager, det må vi finde ud af til oktober, siger Søren Ravn-Nielsen.

- Den plan vi laver, den fremlægger jeg for mine politikere til oktober, så det er der, vi kan vurdere, hvordan situationen ser ud, og hvor lang tid byggesagerne tager.

- Målet er helt klart, at vi skal have bunken helt væk, når man kigger på tværs af året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce