Annonce
Nordfyn

Firma på Nordfyn: Modtaget med åbne arme

Birgitte Andersen var ved at opgive at drive forretning på Langeland, men oplevede lynhurtig kommunal ekspedition på Nordfyn, hvor hun nu har slået sig ned med skrædderopgaver, blandt andet kalecher, polstring af puder og reparationer af fortelte.

Birgitte Andersen oplevede kommunal effektivitet, da hun flyttede sin virksomhed til Bederslev.

Flyttekasserne står stadig hist og her i Birgitte Andersens systue i Bederslev.
For et halvt år siden var det store rum et værksted og opbevaringssted for havetraktorer. Nu er her hjemmesyede tasker og store ruller med stof i alverdens farver.

Hér har Birgitte Andersen drevet sin virksomhed, Kalechen, i næsten fem uger nu.

Hun laver alverdens skrædderopgaver, blandt andet kalecher, polstring af puder og reparationer af fortelte. Men det er ikke kun virksomheden, der er ny i Bederslev. Det er Birgitte Andersen også.
Hun er født og opvokset på Langeland og flyttede til det nordfynske med sin mand.

- Vi kiggede egentligt efter et sted på Langeland, hvor vi kunne bo, og hvor jeg kunne drive virksomhed, men hver gang vi fandt noget egnet, kunne vi ikke få ordentligt svar på, om vi måtte drive virksomhed i ejendommen, fortæller hun.

Søgehorisonten blev udvidet, og parret blev ledt til en ejendom i Bederslev.

Nordfyns Kommune task force blev kontaktet for at finde ud af, om Birgitte Andersen måtte drive Kalechen fra ejendommen.
- To timer efter stod vi med en godkendelse. Det var som om, at de bare stod med åbne arme og sagde ”Velkommen, vi vil meget gerne have jer.”

Læs hele historien i Fyens stiftstidende i dag, mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Har du lært noget nyt i dag?

Det indbydende og varierede tag-selv-bord i medielandskabet varede i 10 år. Så længe siden er det, at DR åbnede DR K og dermed lukkede kultur i bred forstand helt ind til kakkelbordet i vores stuer. Siden er vi danskere ikke bare blevet beriget, men også forkælet med bl.a. dokumentarudsendelser om musikere, aftenlange operaer, smalle film og en ikonisk Kunstquiz. Hver dag kunne vi være sikre på at lære noget nyt. Om tre uger er kulturens tv-guldalder slut. Når halvdelen af DRs tv-kanaler fra 2. januar 2020 lukker, reduceres den linde strøm af oplysning og dannelse på DR K til en ugentlig dag på DR2 og en streamingkanal kaldet DR2+. Langt fra de oprindelige ambitioner, som den daværende medieredaktør havde om at ville "invitere alle, som gerne vil have oplevelser med kulturelt indhold, til det helt store tag-selv-bord med kunst, kultur, historie, musik, design, arkitektur, mode, dramaserier fra DR-arkivet og fiktion fra hele verden". Ak. Sådan skrev indbyggerne i Palmyra på deres dødes grave, og sådan kunne vi også sige nu. Eller også kunne vi mene, at det kun er rimeligt at lukke DR K, når mediebilledet har ændret sig så voldsomt i løbet af de seneste 10 år, som det har. Det er evident, at flow-tv taber terræn i en udvikling, der allerede er beskrevet vidt og bredt. Men anderledes er det med kulturprogrammerne. De bliver netop det meningsgivende og sammenhængende, når resten af verden bliver serveret i underholdende småbidder. Det er i kulturen, vores horisont har mulighed for at blive udvidet, når vi ikke kan rumme flere af Bagedystens festkager og end ikke kan hidse os op over, at Vild med dans handler lige så meget om seksualitet som benarbejde. Et plaster på såret er det derfor, når kulturminister Rasmus Prehn som en del af finansloven annullerer besparelser for i alt 764 millioner kroner på landets museer. Det redder desværre ikke DR K, men det giver os lejlighed til at slukke tv'et og søge ud i virkeligheden og blive klogere.

Annonce