Annonce
Odense

Firkløver har forvandlet festival til familietradition

Fra venstre er det Anne Clausen, Arne Frederiksen, Tove Jensen og Grete Sievers. Der var dog for mange mennesker til, at vi kunne finde dem på pladsen. Så dette billede er fra sidste år. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Fire søskende fra Næstved-egnen gæster blomsterfestivalen i Odense år efter år. - Det er den eneste gang, vi mødes uden vores påhæng, siger 78-årige Grete Sievers.

Odense Blomsterfestival hører efterhånden til blandt de mest fasttømrede traditioner i Odense, der nu i 20 år har fået sine gader og pladser pyntet med farverige blomsterarrangementer og alverdens planter.

For en del af gæsterne er festivalen dog ikke kun en tradition i sig selv, men én af den slags begivenheder som skaber andre traditioner, hvor familie og venner samles om blomsterfesten, men også får snakket om alt muligt andet.

Det gælder blandt andet for de fire søskende Tove Jensen, Arne Frederiksen, Anne Clausen og Grete Sievers, der er vokset op i Rønnebæk ved Næstved. De tager hvert år turen over Storebælt for at mødes til Odense Blomsterfestival - uden deres mænd og koner vel at mærke.

- Vi bliver jo ældre og ældre, så vi nyder hver gang, at det kan lade sig gøre at mødes. Det gør vi flere gange om året, men blomsterfestivalen i Odense er den eneste gang, vi mødes uden vores påhæng. Det er en anden oplevelse, når vi bare er os fire, siger Grete Sievers, der har glædet sig til at se, hvordan årets tema omkring tid har inspireret de mange blomsterdekorationer rundt omkring i byen.

- Jeg synes sådan set altid, at temaet er spændende. Det gælder også i år med tiden, siger Grete Sievers.

Hun glæder sig særligt til at besøge Brandt Passage.

- Vi forbereder os på, hvad vi gerne vil se. Så vi har allerede været inde og kigge på programmet. Men ét sted vi altid skal se, er Brandts Passage. Det er altid så flot, siger hun.

De fire søskende havde dog en lidt mere travl torsdag end normalt. De plejer nemlig at være i Odense til hele blomsterfestivalen og overnatte på Hotel Ansgar, men der var allerede fyldt op med gæster, da de forsøgte at reservere værelser i foråret.

- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men vi må jo se så meget, vi kan nå. Og det vigtigste er, at vi er sammen, siger Grete Sievers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce