Annonce
Erhverv

Fire udfordringer, der spænder ben for kvinder

Det er især de tekniske fag og håndværk som smedefaget, der mangler kvinder. Foto: Kim Rune
Machokultur og et ry som en beskidt branche er et par af de heftigste barrierer for at få flere kvinder om bord i den maritime industri, påpeger ny analyse fra Danske Maritime og Danske Havne.

Brødtekst

Annonce

1. Machokultur og rå omgangstone

Den hårde omgangstone, der kan være mellem mænd særligt i produktionsvirksomheder, spænder ben for kvinders lyst til at søge ind i faget. Kvinder oplever, at mænd har fordomme mod, hvad kvinder kan yde, og hvordan de i det hele taget får arbejds- og familieliv til at passe sammen. Samtidig har virksomhederne en tendens til, at de kvinder, de ansætter, er kvinder, som allerede ved, hvad det vil sige at arbejde i en mandekultur.

Bud på en løsning er at fremme kvindefællesskaber på arbejdspladsen og fortælle kvinderne, hvem på arbejdspladsen, de kan gå til.

2. Beskidt arbejde

Beskidt arbejde, hårdt og nedslidende arbejde. Det er nogle af de mest almindelige fordomme, havnene og den maritime industri bokser med - især hos kvinder. Og branchen har ikke været og er ikke god til at gøre sig attraktiv og fortælle, at den er innovativ og f.eks byder på jobmuligheder, der fremmer bæredygtighed og grøn omstilling. Eller fortælle, at det blå Danmark er kolossalt vigtig for Danmark. Den står for ca. 25 procent af Danmarks eksport.

Et bud på en løsning er at begynde at kommunikere de gode historier og karriereveje.

3. Graviditet og barsel

Kvinder bliver gravide, føder børn og går på barsel og oplever i nogle virksomheder, at det er svært at komme tilbage i fællesskabet efter barslen. Som regel er det en mand, der har været vikar, og ofte opstår der en usagt forståelse af, at det nok er den mandlige vikar, der bør have jobbet, fordi mænd er mindre fraværende end kvinder.

Bud på løsninger kunne være at give kvinder i produktionen chance for at være i en stilling med mindre fysisk krævende arbejde under graviditeten og at sørge for at invitere til sociale arrangementer på virksomheden under barslen.

4. Skolerne og kulturen

Piger og kvinder har ikke en chance for at vælge det blå Danmark som karrierevej, hvis de ikke aner, hvad der findes af uddannelser og jobmuligheder. Og her halter det gevaldigt, fordi piger og unge kvinder generelt ikke opdrages til eller bliver fortalt om de uddannelserne, der er for en kvinde i den maritime sektor, i de danske rederier eller i de danske havne.

Mulige løsninger: Forældre, folkeskole og andre uddannelsesinstitutioner skal være bevidste om, at piger også kan stå til søs - og komme hjem igen - at de også kan være tekniske designere, og at de også kan føre en kran.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce