Annonce
Danmark

Her er fire spørgsmål, som statsministeren endnu ikke svarer på

Statsminister Mette Frederiksen fortæller om udligningsreformen.Foto: Birgitte Carol Heiberg

.

Annonce

1. Hvem vinder og taber?

Statsministeren vil gerne tale værdier, men undgår at give et indblik i, hvilke kommuner der som konsekvens af hendes værdier bliver efterladt med et hul i kassen.

Årsagen til dette er simpel. I det øjeblik hver enkelt kommune kan se deres egen bundlinje, bliver det fokus for debatten, og de mere principielle politiske diskussioner om, hvorfor vi overhovedet skal have en udligningsordning, vil forstumme.

2. Kommer skatten til at stige?

Nogle kommuner – i hovedstadsområdet og Østjylland - skal af med penge, så andre – på Sjælland, Fyn, i Vest-, Nord- og Sønderjylland - kan få dem.

Men hvad får de kommuner, som skal punge ud, af muligheder for at lukke hullet i deres økonomi?

Der er groft sagt to veje: De kan hæve skatten eller skære på velfærden.

Med et kommunalvalg til næste år er det ikke attraktivt at skære på skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Derfor er det oplagt, at der udligningsreformen åbner en diskussion om, at de ramte kommuner ekstraordinært skal have lov til at hæve kommuneskatten, som rammer dem med færrest penge hårdest.

Det bliver i interessant at se, om Venstre er klar til at lave en aftale, der hæver skatten.

3. Afskaffes Københavns fattighjælp?

Først torsdag giver regeringen svar på, om den særlige hovedstadsudligning bliver skrottet.

Hovedstadsudligning er lokal overbygning på udligningen, hvor hovedstadskommunerne sender penge til hinanden. I alt fordeles der små tre milliarder. Den blev indført for at give København en håndsrækning, da den var tæt på bankerot, men i dag er det i højere grad vestegnskommuner, der vinder.

Flere borgmestre i provinsen har det som erklæret mål, at disse penge i stedet skal gå til de fattigste kommuner i hele landet.

4. Styreformen spøger

Mange på og omkring Christiansborg regner med, at København og Aarhus mister penge i regeringens forslag til en udligningsreform. Hvilken godbid kan S-regeringen så give sine borgmestre i de to byer?

Et rygte går på, at de får lov til at ændre deres styreform til det udvalgsstyre, som man har i alle landets kommuner bortset fra København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Får disse byer mulighed for at droppe deres mange borgmestre og rådmænd, kan det spare deres kommuner for nogle penge og på den måde lukke en del af et potentielt hul i Aarhus og København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce