Annonce
Danmark

Fire pointer efter første år med flexible seating

Mette Gaarde-Fink, koncernchef for arbejdsmarked i Faaborg-Midtfyn Kommune, ser tilbage på det første år med flexible seating. Den ny måde at arbejde på er vejen frem på offentlige arbejdspladser.

1 Færre kvadratmeter sparer penge

De to sygedagpengerådgivere Tina Richter Brink og Stine Andersen ved nogle af de populære skriveborde med fantastisk udsigt. Medarbejderne bruger også stien langs Ringe Sø til en såkaldt walk & talk - eller en frokost. Foto: Kim Rune

Økonomien var ifølge koncernchef Mette Gaarde-Fink udgangspunktet for at indføre flexible seating og en ny måde at arbejde på: Faaborg-Midtfyn Kommune kan spare kvadratmeter ved at have flere medarbejdere på mindre plads, når færre skriveborde står tomme. Dermed kan kommunen på sigt sælge bygninger og give borgerne en bedre service for skattekronerne. Den nye måde at arbejde på gælder også for lederne. Mette Gaarde-Fink kom i øvrigt til kommunen fra TDC, hvor hun var vant til at arbejde på den måde.

2. Skilte sparer tid

Ifølge Mette Gaarde-Fink er kulturen summen af adfærd, og medarbejdere og ledelse justerer løbende den nye måde at arbejde på gennem arbejdspladsvurderinger, trivselsundersøgelser og ændringer i det daglige samarbejde. Eksempelvis har man indført løse navneskilte på magnettavler uden for hvert lokale, så man ikke behøver at åbne døren for at se, om en plads er ledig eller ej. Medarbejderne undgår at forstyrre hinanden, og det sparer tid i et stort hus.

3. Nogle er udfordrede

Mette Gaarde-Fink erkender, at den nye organisering kan være et irritationsmoment for nogle medarbejdere, "som egentligt bare vil gøre deres arbejde godt". Nogle medarbejdere er ifølge koncernchefen mere udfordrede af det nye end andre, men det handler om at arbejde sammen på tværs af jobfunktioner til gavn for borgerne. Og hvis man undertiden kommer til at sidde sammen med kolleger, man ikke kender, kan det give en dybere forståelse af hverdagen andre steder i organisationen.

4. Hensyn er midlertidige

Enkelte medarbejdere har fået midlertidige skånehensyn, hvis de eksempelvis har et hørehandicap og har svært ved at arbejde i rum med mere larm end ellers. Men ifølge koncernchef Mette Gaarde-Fink er flexible seating et rammevilkår, og disse hensyn er at betragte som et skridt på vejen - men organisationen er ikke færdig med at afprøve dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];