Annonce
Udland

Fire overlever en måned i kano på åbent hav

Ness Kerton/Ritzau Scanpix
I 32 dage drev en kanobesætning på 12 personer rundt i Stillehavet. Otte af dem døde, herunder et spædbarn.

Fire personer er reddet i land på Salomonøerne efter at have drevet rundt i en kano midt på Stillehavet i 32 dage. De overlevede ved at spise kokosnødder og drikke regnvand, skriver nyhedsbureauet AFP.

Annonce

I alt 12 personer ville sejle fra provinsen Bougainville i Papua Ny Guinea til en øgruppe 100 kilometer nordpå, da kanoen pludselig kæntrede og røg ud af kurs.

Undervejs døde otte personer af dehydrering og havets bølger.

Selv overlevede de fire - en kvinde, hendes datter på omkring 12 år, en ung mand i 20'erne og en voksen mand - ved at drikke regnvand og spise de kokosnødder, som flød i vandet.

- Det er stadig meget svært at tale om og huske, hvad der skete på den skæbnesvangre tur, siger Dominic Stally, den ældste og mindst afkræftede af de overlevende, til mediet Solomon Star News.

Kanoens besætningsmedlemmer sejlede fra Bougainville den 22. december. De skulle til Carteretøerne, naboøerne mod nord, for at fejre jul.

Men turen på 100 kilometer blev til en 2000 kilometer lang skrækindjagende omvej, da båden pludselig kæntrede. Flere af personerne blev væk i det dybe hav.

De andre formåede at svømme tilbage til kanoen, vende den om og tømme den for vand. Men den var røget ud af kurs og begyndte at drive stik mod syd ud i ingenting.

Og regnvand og kokosnødder var ikke nok til at holde alle i live. Efter noget tid døde flere af dehydrering.

- Et par døde og efterlod deres spædbarn. Jeg var den, der holdt babyen, og senere døde den også, siger Dominic Stally.

32 dage på havet med skræk og rædsel blev det til i alt. Den 23. januar blev de langt om længe samlet op 2000 kilometer sydøst for deres hjemstavn - af en fiskekutter på langfart.

Dominic Stally og de tre andre overlevende var en uge på kutteren, før de blev sejlet i land i Honiara, Salomonøernes hovedstad.

Kort tid efter ankomsten blev de indskrevet på et hospital, hvor de stadig befinder sig.

Turen har mildest talt taget hårdt på dem, og de viser alle fire tegn på slem dehydrering og traumer, siger en sygeplejerske på hospitalet til The Guardian.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce