Annonce
Odense

Fire odenseanere i praktik i moskéer - nu vil rådmand have ændret loven

- Det er kommunerne selv, der kan beslutte, hvornår de vil oprette de her løntilskudsjob. Derfor må de også stå på mål for indholdet, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i påsken. Nu afventer han nærmere forklaringer fra kommunernes jurister, inden han vil sige mere. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fire odenseanere har været sendt i virksomhedspraktik eller arbejdet med løntilskud i to moskéer. En har blandt andet arbejdet for Det Islamiske Trossamfund på Fyn, der tidligere har været i søgelyset på grund af uheldige episoder. Nu opfordrer rådmand Folketinget til at ændre reglerne.

Fire personer har været i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud i to moskéer i Odense - moskéen på Ørbækvej (Det Islamiske Trossamfund Fyn) og Selimiye Moske (Tyrkisk Islamisk Kulturforening) i Helsingborggade. Det er sket over en fem-årig periode og vækker kritik hos flere politikere i Odense Byråd.

Sagen behandles tirsdag den 7. maj i Beskæftigelses- og Socialudvalget, efter Jyllands-Posten bragte historien i påsken efter en aktindsigt. Den viste, at både Odense og Københavns Kommune har sendt borgere i virksomhedspraktik og løntilskud i moskéer.

Kort fortalt har en person været i virksomhedspraktik som pedelmedhjælper hos Islamisk Trossamfund på Fyn i Odense, mens tre har været tilknyttet Selimiye moskéen i Odense i forskellige roller.

Men det er ikke i orden, at Odense Kommune har sendt en ledig i virksomhedspraktik hos Islamisk Trossamfund på Fyn, mener rådmand Brian Dybro (SF).

- Jeg er meget betænkelig ved, at vi har nogle i virksomhedspraktik hos Islamisk Trossamfund på Fyn. Jeg er i tvivl om, hvem Islamisk Trossamfund egentlig er. Det kan godt være, at man har en del moderate muslimer tilknyttet, men der er helt sikkert også nogle radikale religiøse, altså ekstremister. Det kan vi se. Imam Abu Hassan fra Islamisk Trossamfund blev for eksempel afsløret med skjult kamera i TV 2’s ”Moskeerne bag sløret”, hvor han opfordrede til socialt bedrageri. Det er også en kendsgerning, at de tre dømte fra terrorsagen i Vollsmose havde deres gang i Islamisk Trossamfund Fyn, siger Brian Dybro.

- Derfor synes jeg ikke, det skal være en mulighed. Slet ikke, hvis der er tale om unge mennesker, for de skal slet ikke ind i den slags fællesskaber. De skal hellere være tilknyttet det almindelige foreningsliv eller ude på en rigtig arbejdsplads, siger han.

Annonce

Praktik og løntilskud

For at en dagpengemodtager eller jobklar kontanthjælpsmodtager kan komme i virksomhedspraktik, skal en række formelle krav være opfyldt.

For eksempel er der sat begrænsninger på, hvor mange personer en virksomhed må tage i praktik eller løntilskud - det afhænger af, hvor mange ansatte man har. Op til 50 ansatte må man have en i praktik for hver fem ansatte - for eksempel må en forening uden ansatte gerne have en enkelt i praktik, hvis man opfylder de andre krav, som det at man har et CVR-nummer og er lovlig.

For at etablere en virksomhedspraktik skal det overordnede formål også være opfyldt - altså at forvaltningen vil finde ud af, hvor meget borgeren kan arbejde, og/eller at han eller hun skal have optrænet sine "faglige, sociale eller sproglige kompetencer", som det hedder. Målet er at føle sig som en del af arbejdsmarkedet.

Kilde: Odense Kommune

Juraen taler imod

Ifølge forvaltningen vægter man normalt det "gode match" mellem borger og virksomhed - det betyder, at praktikken skal "give mening" for borgerens forløb, som embedsfolkene skriver. Og i to af de omtalte fire praktikkerne i moskéer mener forvaltningen, at forløbet har været fagligt begrundet.

Men ifølge juristerne i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan forvaltningen ikke sige nej, når en person, der skal ud i et lovpligtig beskæftigelsestilbud, selv har fundet en virksomhedspraktik - og de øvrige betingelser ellers er opfyldt. Det giver loven ikke mulighed for.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har dog tidligere luftet et andet synspunkt. Til Jyllands-Posten sagde han således:

- Det er kommunerne selv, der kan beslutte, hvornår de vil oprette de her løntilskudsjob. Og derfor synes jeg også, at de må stå på mål for indholdet af det.

Vil opfordre til lovændring

Den forvirring ønsker rådmanden at få afklaret:

- Derfor har jeg tænkt mig at rette henvendelse til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for at høre, om han deler forvaltningens juridiske vurdering, eller om han kan se andre muligheder for at udelukke Islamisk Trossamfund på Fyn fra at få praktikanter, siger Dybro.

- Og hvis ministeren ikke kan det, synes jeg, man fra Christiansborg skulle overveje at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at sige nej til at sende praktikanter til religiøse steder med ekstremistiske elementer. Jeg tror ikke, jobeffekten er særlig stor.

Pernille Bendixen (DF) har allerede bedt ministeren om en redegørelse. Hun siger:

- Der er et problem, vi skal have løst, og hvis det ikke kan ske på anden måde, så må vi have ændret på loven.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere på sagen for nuværende. Han afventer kommunernes forklaringer, lyder svaret fra hans ministerium.

Rådmand Brian Dybro: - Jeg er meget betænkelig ved, at vi har nogle i virksomhedspraktik hos Islamisk Trossamfund på Fyn. Det kan godt være, at man har en del moderate muslimer tilknyttet, men der er helt sikkert også nogle radikale religiøse, altså ekstremister. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce