Annonce
Odense

Fire markante ændringer skal gøre Birkeparken lækker for investorer

FAB har nu udpeget de sidste 29 boliger, der skal rives ned i Birkeparken i Vollsmose. De røde markeringer på kortet viser, hvilke 200 boliger som forsvinder for at give plads til private investorer i området. Tegning: FAB

1: Skal være attraktivt

- Vores overordnede opgave har været at finde nogle arealer, som kunne gøre området interessant for en privat investor. I første omgang gik vi hårdt til værks, og besluttede at jævne en hel blok med jorden. Den ligger længst ud mod Vollsmose Allé, og ved at rive den ned frigør vi en god, stor luns til en kommende investor, siger han.

Annonce

2: Udsigtspunkt

- I Vollsmose er der en flot udsigt fra højhusene ud over byen, og det er samtidig de høje blokke, der gør, at man udefra kan identificere Vollsmose. For os er det et vartegn, vi gerne vil gøre lidt ekstra ud af. Her kan man få et flot kig ud over naturen mod Kerteminde, og den oplevelse vil vi gerne gøre fælles. Derfor har vi gjort det muligt, at man fx kan lave en café i den øverste etage på den højeste bygning, siger Jacob Michaelsen.

- Vi ved ikke om nogen er interesseret i at lave noget kommercielt deroppe, men ellers kunne man overveje, om det skulle være et slags beboerhus, som det var muligt at leje.

3: Luft under blokkene

En del af de sidste 29 nedrivninger er blevet placeret i stueetagerne i to af de store blokke. Det skaber luft der, hvor blokkene ender, og skaber portåbninger i midten, så man kan gå igennem bygningen.

- Det har vi gjort for at få tyndet ud i det massive udtryk, de store blokke kan have, siger Jacob Michaelsen.

- Man kender det fra renoveringen af Gellerupparken i Aarhus, hvor man har lavet nogle store hug ind i de største boligblokke. Vi har valgt at lave nogle mindre åbninger efter råd fra vores arkitekter, blandt andet for at skabe nogle gode trygge områder.

4: Sammenhæng i området

Sammenhæng i området har være et andet helt centralt element bag beslutningen om, hvilke boliger der skal rives ned.

- Vi skaber nogle muligheder for at binde de nye, private områder sammen med de eksisterende almene områder. Det handler om at få glæde af hinandens områder, for Vollsmose har så mange store grønne og rekreative elementer, vi skal være fælles om. Vi har ikke ønsket at lave en masse huller rundt omkring i boligmassen, men har i stedet prøvet at lave en forbindelse til de stisystemer, som vil være i vores områder, siger Jacob Michaelsen.

- På den måde får vi både blandede boligformer og gjort området mere åbent, sådan som byplanlæggerne og kommunen gerne vil have det.

Der er nu sat navn på de sidste 29 boliger, som Fyens Almennyttige Boligselskab, FAB, skal rive ned i Birkepaken som følge af den såkaldte ghetto-lovgivning.

I alt rives 200 ud af 439 boliger i parken ned - de fremgår af grafikken herover. Det sker som et led i samlede plan, hvor 1000 almene boliger forsvinder i Vollsmose for at give plads til omkring 1600 nye, bygget af private investorer.

Nedrivningerne i Birkeparken går i gang i efteråret 2022 og forventes afsluttet i foråret 2025.

Her fortæller direktør Jacob Michaelsen fra FAB, hvad tankerne bag har været:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce