Annonce
Indland

Fire grunde til at grovæde ærter

Læs nedenstående, så skifter du nok din snack ud med ærter. De kan nemlig forlænge dit liv!

Du skal ikke kun spise ærter fordi de smager godt, men også fordi de kan forebygge kræft, nedsætte risikoen for Type 2-diabetes, forebygge knogleskørhed og slet ret og ret få dig til at leve længere.

De er små, grønne og søde. De hedder ærter og er ikke bare en dejlig snack, de er også fantastisk sunde.

I modsætning til andre typiske snacks er de fedt- og kaloriefattige - og ikke mindst fulde af vitaminer, proteiner, fibre og antioxidanter.

www.klogkost.dk giver dig her fire gode grunde til at spise løs af den sundeste snack du kan forestille dig.

Annonce

1: Lev længere

Ærter har et højt indhold af antioxidanter, som alle er vigtige for at forebygge kræft og DNA-skader, der medvirker til at nedbryde immunforsvaret og forkorter vores liv.

Udover coumestrol indeholder de især flavonoiderne - som også er rigt repræsenteret i grøn te og rødvin - catechin og epicatechin, men også alfa- og beta-caroten.

Læs også: 10 madråd til at styrke dit immunforsvar

Antioxidanter er stoffer i maden, der menes at kunne bekæmpe frie radikaler, som er kræftfremkaldene ustabile molekyler.

2: Forebygger mavekræft

Ærter indeholder store mængder af et polyfenol kaldet coumestrol, der minder om østrogen.

En undersøgelse viste ærter sig at beskytte mod mavekræft - bare du får 2 milligram om dagen.

100 gram ærter indeholder 7-8 mg.

3: Anti-inflammatorisk

Ærternes anti-inflammatoriske egenskaber er baseret på to mikronæringsstoffer - pisumsaponins I og II og pisomosides A og B, der er to phytonæringsstoffer, som næsten kun findes i ærter.

Forskere mener at de to antioxidanter forstærker andre antioxidanter i ærterne og måske ligefrem er hovedårsagen til, at ærter nedsætter risikoen for Type 2-diabetes.

Læs også: 8 sunde grunde til at spise vandmelon

Inflammation har vist sig at udløse en række lidelser som Alzheimers, gigt, bronkitis og knogleskørhed.

Men inflammation har også betydning for udvikling af kræft og hjertekarsygdomme samt livslængde.

4: Sunde knogler

Udover de ovennævnte anti-inflammatoriske stoffer har ærter et højt indhold af K-vitamin svarende til 75 procent af den anbefalede daglige dosis.

K-vitamin er vigtigt for at forankre calcium i knoglerne og kan dermed forebygge knogleskørhed.

Læs også: 10 madråd til stærkere knogler

De relativ store mængder vitamin B1 (22 procent af det daglige behov) B2 (8 procent), B3 (16 procent) og B6 (7 procent) samt folat (12 procent) reducerer desuden aminosyren homocystein, der har vist sig at øge risikoen for knogleskørhed og hjertesygdom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce