Annonce
Indland

Fire etager er ikke nok: Radikale Venstre vil løfte træhuse mod himlen

Dette træhus skulle ned i halv højde, hvis svenskerne fulgte det danske bygningsreglement - et forældet regelsæt ifølge Radikale Venstre, som nu vil have det moderniseret for at få mere klimavenligt byggeri i Danmark. Det svenske hus er i øvrigt tegnet af C.F. Møller, som bygger masser af højhuse i træ. Men kun i udlandet. Foto: Nikolaj Pedersen
Radikale Venstre vil lovgive for klimavenligt byggeri i træ på mere end fire etager. Ole Birk Olesens frivillige ordning er ikke nok, mener boligordfører Rasmus Helveg Petersen.

Træ skal spille en afgørende rolle i fremtidens byggeri i Danmark, og derfor er Radikale Venstre på vej med et politisk udspil for at fremme det klima-venlige byggemateriale.

Træ støvsuger atmosfæren for CO2, mens materialer som beton og stål er stærkt belastende for klimaet, og ifølge boligordfører Rasmus Helveg Petersen kan Danmark stadig få en plads i det internationale innovationskapløb med lande som Østrig og Canada i front.

- Danmark er et betonland. Men træ er fuldstændigt afgørende for at løse vores udfordringer med byggematerialer, og vi arbejder med udspillet lige nu, forklarer Rasmus Helveg Petersen.

Annonce

Betonmonopol skal knækkes

Det kræver ifølge Radikale Venstres boligordfører en langt mere offensiv tilgang end den, transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) åbnede for i mandagens udgave af avisen Danmark i form af en såkaldt frivillig bæredygtighedsklasse, en mærkningsordning, for byggeri i træ. Den vil give træbranchen en mulighed for at markedsføre klimavenligt byggeri i træ, men vil ikke tvinge branchen til innovation, som det er sket med eksempelvis isolering af boliger fra 2008 og frem til i dag.

Derfor ønsker Rasmus Helveg Petersen en strammere holdning til mere træ for at få et eksporteventyr, som det Grundfos, Danfoss og Rockwool har fået med miljøvenlige pumper og isolering.

- Det skal komme til at virke, når vi ser på fremtidens byggeri. Vi vil gerne have, at der sker noget ad frivillighedens vej, men i Danmark har vi en meget stærk betonkultur, og den er ikke let af løse ad frivillighedens vej alene. Så noget skal ske, lover Rasmus Helveg.

18 etager i Norge

Partner Lone Wiggers fra det internationalt anerkendte arkitektfirma C.F Møller har 150.000 kvadratmeter træbyggeri undervejs i udlandet, men intet i Danmark, og hun advarede tidligere på ugen om, at Danmark er ved at være for sent på den i forhold til at få et eksporteventyr ud af bæredygtigt, klimavenligt byggeri i træ.

- Teknikkerne bliver udviklet i disse år, og jeg er fuldstændig enig i, at træ vil blive brugt meget i fremtiden. Erhvervet har også en interesse i at udvikle et klimavenligt byggemateriale som træ. Hele den nationale klimaplanlægning bør have et sikkert øje for træ, fastslår Rasmus Helveg Petersen.

- Hvordan ser Radikale Venstre på at stille krav til træ i offentligt byggeri?

- Det er selvfølgelig også en af de ting, vi kigger på. Vi vil bare være sikre på, at det virker, og hvis ministeren (Ole Birk Olesen, red.) kan føre bevis for virkningen af frivillighed, så må han jo gøre det, siger Rasmus Helveg Petersen.

Ifølge boligordførereren handler det om tradition, når vi i dag bruger klimabelastende materialer som stål, beton og mursten i forhold til de øvrige nordiske lande, hvor Norges højeste træhus er på 18 etager og C.F. Møller har tegnet Sveriges højeste på 8 etager.

- Den store forskel på dansk og svensk byggeri skyldes alene tradition. Allerede i dag laver man gode, holdbare boliger til den rigtige pris i Sverige, så der er ikke noget i vejen for også at gøre det herhjemme, siger Rasmus Helveg Petersen.

I dag sætter bygningsreglementet en grænse på fire etager for rene træhuse, og dermed får bygherrer automatisk afslag på ansøgninger om at bygge højere, selv om det er teknisk muligt og klimavenligt.

- Vi har set eksempler på langt højere byggerier i træ, og det går fint. Jeg er ikke sikker på, at den regel er nødvendig, konkluderer Rasmus Helveg Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce