Annonce
Nordfyn

Fint besøg i Bogense: Nepalesisk delegation kom i skole

Efter en modtagelse af borgmester Morten Andersen på Bogense Rådhus bød besøget også på en rundvisning på Bogense Skole, hvor ambassadør Yuba Nath Lamsal hilste på eleverne. Foto: Thomas Gregersen
Eleverne på Bogense Skole fik lov at hilse på en vaskeægte ambassadør, da bjergrige Nepal mødte de flade nordfynske sletter.

Bogense: - Hello. My name is ... lød det spontant og velopdragent fra en elev i 1. klasse på Bogense Skole, da en lille flok gæster fra Nepals ambassade mandag middag trådte ind ad døren.

Den venlige hilsen fik straks ambassadør Yuba Nath Lamsal til at gå hele klassen rundt og trykke små børnehænder, mens han præsenterede sig.

Yuba Nath Lamsal sidder normalt på sin ambassade på Esplanaden i København, hvorfra han repræsenterer Nepal i de fem skandinaviske og de tre baltiske lande.

- Jeg færdes jo mest i hovedstæderne, så det er godt at besøge en lidt mindre dansk by, mente den storsmilende nepaleser, der havde masser af ros til Danmark og ikke mindst den danske demokratimodel.

- Der findes mange former for demokratier i verden, men i Nepal har vi en særlig kærlighed til den skandinaviske - og især den danske, fortalte Yuba Nath Lamsal, der har været udsendt til vores bjergfattige land i to år.

Han kommer fra Kathmandu, der med sine én million indbyggere ligger i 1400 meters højde, så den tynde danske luft under et nyligt besøg på Ejer Bavnehøj kunne ikke tage pusten fra ham.

Det er i øvrigt ikke hver dag, Nordfyn får besøg af en ambassadør. Faktisk er det ikke sket før, fortalte borgmester Morten Andersen.

Annonce
Skoleleder Pia Brøndsted Jacobsen (i rødt) fortalte ambassadøren om den danske folkeskoles rolle som dannende. Et ord der ikke eksisterer på så mange sprog. Til højre er det Idrees Haider, der har skabt kontakten mellem Nordfyns Kommune og Yuba Nath Lamsal. Foto: Thomas Gregersen

Privat bekendtskab

Det er Idrees Haider, der til dagligt arbejder i Nordfyns Kommunes vej- og parkafdeling, som gennem sit private bekendtskab med ambassadøren har skabt kontakten.

- Jeg kommer fra en pakistansk region, der støder op til Nepal, og jeg mødte ambassadøren ved en fejring af det nepalesiske nytår. Jeg fortalte ham, at jeg var ansat i Nordfyns Kommune, og siden har vi talt sammen jævnligt. Så jeg spurgte, om ikke han havde lyst til at komme og besøge Nordfyn, fortæller Idrees Haider, der også sidder som socialdemokratisk førstesuppleant i kommunalbestyrelsen.

Idrees Haider spurgte borgmester Morten Andersen, der var med på idéen, om et nepalesisk besøg.

Ambassadør Yuba Nath Lamsal har en fortid som chefredaktør på en større nepalesisk avis og har tidligere også i en årrække arbejdet som lærer. Danmark er hans første diplomatiske udstationering.

- Nepal har meget, vi kan lære af Danmark. Der er et stærkt fokus på at udvikle vores demokrati og hele den politiske model, fortæller Yuba Nath Lamsal, der dog også mener, at Danmark omvendt kan lære noget af Nepal. Hvad det kunne være, vil diplomaten - på ægte diplomatisk vis - ikke ind på.

Men han fortæller, at Danmark har en større plads i nepalesernes bevidsthed, end vi måske lige selv er klar over. Ikke mindst på grund af den danske hjælp til at genopbygge store dele af Kathmandu efter det voldsomme jordskælv, der i 2015 ramte byen.

Efter en modtagelse af Morten Andersen på Bogense Rådhus bød besøget også på en rundvisning på Bogense Skole, hvor skoleleder Pia Brøndsted Jacobsen fortalte om den danske folkeskoles rolle som dannende og demokratistøttende.

Nepal er et farverigt land med sine næsten 27 millioner indbyggere og et væld af etniske baggrunde, kulturer, sprog og religioner. Derfor definerer nepalesere heller ikke sig selv ud fra etnisk oprindelse men ud fra statsborgerskab og troskab mod landet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce