Annonce
Nyborg

Fingeret angreb: Nøje planlagt fælde for skolefolk

Aktindsigt giver detaljeret indblik i de metoder, it-firma benyttede sig af i forsøget på at lokke offentligt ansatte i fælden.

Nyborg: Det er onsdag.

Og der er livlig aktivitet i it-chefens indboks.

Et fingeret angreb på den kommunale datasikkerhed er nært foranstående.

Og nu skal de sidste aftaler om et eksternt it-firmas forsøg at lokke de ansatte på 4Kløverskolen i Ørbæk i en digital fælde på plads.

Det er det velanskrevne it-sikkerhedsfirma Prueba Cybersecurity, der har sat fælden op.

Og først på eftermiddagen onsdag den 7. november 2018 sender firmaets direktør besked til it-chefen om, at planen for den såkaldte inspektion på skolen er klar.

"Jeg håber, dette er i overensstemmelse med vores tidligere aftale, og vi ser frem til at udføre opgaven. Vi sætter (navnet) og dig på som 'get out of jail freecard', hvis noget skulle ske, og vi bliver 'fanget', skriver direktøren.

Og efter en god times tid får han it-chefens svar:

"Hej (navnet), det er modtaget - vi venter spændt på jeres besøg og udfaldet. Kan I ikke optræde med skjult kamera (efterfulgt af en glad smiley,red.)".

Og selvfølgelig kan sikkerhedskonsulenterne fra Prueba Cybersecurity det.

For det gør de ifølge it-firmaets direktør altid.

"Tak, det lyder godt. Vi har altid kamera med (skjult), så I har dokumentation",

Annonce

Sådan har vi gjort

Artiklerne om videoovervågningen af ansatte på 4Kløverskolen er baseret på oplysningerne i de dokumenter om sagen, Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Vi har anmodet Nyborg Kommune om aktindsigt i dokumenter, der vedrører kommunens kontrakt og samarbejde med it-firmaet Prueba Cybersecurity.

Anmodningen om aktindsigt omfatter også de redegørelser og lignende, de lokale politikere i Nyborg har fået om sagen.

Fyens Stiftstidende har blandt andet fået aktindsigt i mailkorrespondancen mellem Nyborg Kommunes it-afdeling og Prueba Cybersecurity.

Vi har også fået aktindsigt i de to redegørelser om sagen, politikerne i kommunens økonomiudvalg har fået forelagt.

Der er imidlertid ikke tale om fuld aktindsigt.

Navne og mailadresser på den eller de i Nyborg Kommune, der har varetaget kommunikationen med Prueba Cybersecurity, er således streget ud.

Det samme gælder adskillige afsnit i den omtalte mailkorrespondance og redegørelserne for økonomiudvalget.

De er streget ud med henvisning til offentlighedens undtagelsesregler for oplysninger om kommunens sikkerhed og oplysninger, som vedrører kommunens forretningsvirksomhed.

Nøje planlagt

Mailkorrespondancen mellem Nyborg Kommunes it-chef og Prueba Cybersecuritys direktør fremgår af de akter i sagen, Fyens Stiftstidende har fået indsigt i.

De viser, at den skjulte videoovervågning af skolelederen og skolesekretæren på 4Kløverskolen var nøje planlagt. Og at der mindst var to ansatte i kommunens it-afdeling, som vidste, hvad der skulle ske.

Men akterne giver nu også for første gang en detaljeret indsigt i, hvad det egentlig var, der skete under den såkaldte inspektion på 4Kløverskolen den 20. november sidste år.

Aktindsigten omfatter ganske vist ikke de direkte implicerede parters egne beskrivelser af begivenhederne.

Men en efterfølgende mailkorrespondance mellem Nyborg Kommunes it-chef og direktøren i Prueba Cybersecurity tegner et tydeligt billede af en inspektion, hvor den falske it-medarbejder gjorde sig store anstrengelser for at lokke skolens ansatte i den fælde, der blev sat op.

- Alle kan dumpe i

Sikkerhedskonsulenten fra Prueba Cybersecurity identificerer sig under inspektionen som værende ansat i Skole IT.

Han identificerer sig over for skolelederen og sekretæren med et falsk id-kort, hvoraf det fremgår, at han er ansat i Nyborg Kommunes it-afdeling.

Sikkerhedskonsulenten følges med de to ansatte en tur rundt på skolen, hvor de blandt ser nærmere på et af par printere og taler om datasikkerhed.

- Alle kan dumpe i, vi er jo kun mennesker, siger sekretæren, som også forklarer den falske it-medarbejder, hvordan skolen opbevarer cpr-numre sikkert bag lås og slå.

Sekretæren bemærker på et tidspunkt også, at "nu må vi ikke håbe, du er falsk".

Kort tid efter gør skolelederen et forsøg på at få Skole IT til at bekræfte den falske it-medarbejders identitet.

Men det kan Skole IT i sagens natur ikke.

Skolelederen bliver mistænksom. Men sikkerhedskonsulenten gør et nyt forsøg på at overbevise om, at han blot er ny i it-afdelingen, og at det tilsyneladende er derfor, Skole IT ikke kan bekræfte hans identitet.

Først efter det, Prueba Cybersecurity efterfølgende har karakteriserer som "en kende for lang tid", afslører sikkerhedskonsulenten sin rigtige identitet.

Voldsomt krænket

Allerede samme dag - den 20. november 2018 - klager skolelederen på 4Kløverskolen over den måde, den såkaldte inspektion blev gennemført på.

Som en medarbejder i Nyborg Kommune, det ikke er muligt at identificere i den aktindsigt, Fyens Stiftstidende har fået, skriver i en mail til Prueba Cybersecurity, føler de ansatte på 4Kløverskolen sig krænket:

"Hej (navnet), vi har fået en lang mail fra skolelederen på 4Kløverskolen ift. jeres besøg d.d., de føler sig voldsomt krænket af jeres mand. Indtil vi lige har hoved og hale i, hvad der er foregået, og talt med jer derom, sætter vi lige den eventuelle fortsættelse af projektet på hold. Jeg ringer onsdag".

Skolelederen på 4Kløverskolen, Palle Graae Jensen, var efterfølgende sygemeldt i tre uger. Han har fortsat ikke lyst til at tale om sagen.

Nyborg Kommune samarbejder ikke længere med Prueba Cybersecurity om kontrol af datasikkerheden i kommunens afdelinger og institutioner.

Kommunen overvejer nu, om der er et juridisk grundlag for at indgive politianmeldelse mod Prueba Cybersecurity for fremstillingen og brugen af et falsk id-kort.

Og Kommunernes Landsforening (KL) har indledt en undersøgelse af, om der i forbindelse med videoovervågningen på 4kKøverskolen er sket en overtrædelse af reglerne i "Aftale om kontrolforanstaltninger" mellem KL og de kommunalt ansattes interesseorganisation Forhandlingsfællesskabet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce