Annonce
Debat

Find det gode humør frem, så du ikke smitter andre med det dårlige

Tonen i det offentlige rum er blevet hårdere. Hver er sig selv nærmest, og den gensidige respekt forsvandt, da vi for alvor kunne gemme os bag hver sin skærm og svine andre til, uden at stå ansigt til ansigt med den, vi skriver til eller om. Sandt eller falsk?

Det kommer nok en del an på, hvem man er, hvem man sympatiserer med eller er venner med, og hvor man færdes, både i det virkelige og i det virtuelle liv. Personligt kunne jeg ikke drømme om at skrive noget til eller om nogen, jeg ikke ville have lyst til at sige direkte ansigt til ansigt, men sådan kan vi jo være så forskellige.

Det med tonen og respekten fik lige en omgang i radioprogrammet Mads & Monopolet for nylig. En ung dame med job i bageri var træt af at folk ikke hilste og smilede igen, når hun talte til dem. Det gode råd var, at hun lod være med at bekymre sig om kundernes humør og blot tog ansvar for sit eget. Et godt råd, som jeg ville give en ekstra tand, og i øvrigt efterlever hver eneste dag, hvor end jeg færdes.

Jeg har nemlig en “leg”, jeg leger med mig selv det meste af tiden. Den hedder: “Hvor mange mennesker kan jeg få til at smile eller glædes på min vej?” Tanken er denne: du får det, du giver – altså, det du sender ud, er det der kommer tilbage. En god ven sagde engang, at hvis han mødte mere end to idioter på en dag, var han selv sikker på at være en af dem. Jeg synes, han har så evigt ret. Derfor forestiller jeg mig fra morgenstunden at jeg får “ild på min fakkel”, som er en helt ufarlig størrelse, der blot har til formål at lyse på min vej og som hjælper mig til at have lys nok til at kunne tænde andres lys i løbet af dagen.

På den måde forsøger jeg ikke at synes ret meget om andres humør, men snarere, i det stille forsøge at smitte dem med mit eget. Et smil på gaden, en hyggelig bemærkning til personen i køen eller en hjælpende hånd på vej ind ad en dør, er altsammen små ting, der gør en kæmpe forskel. Der kan være huller i reaktionen, men det afholder mig ikke fra at fortsætte. Nogle vil bare gerne være i fred, eller er ikke vant til ægte smil og opmærksomhed fra fremmede. Faktisk oplever jeg nogle gange det sjove, at folk smiler igen, for umiddelbart efter at se ud som om de undres. Om de så tænker ”hov, hvad var det?” eller ”kendte jeg overhovedet ham,” betyder ikke så meget.

Da mine unger gik i de små klasser og jeg fulgte dem ind på skolen, var der nogle forældre, der skulle hilses på mange gange, før de reagerede og sådan er det bare. Det afholder mig ikke fra at blive ved og insistere på at tage ansvar for mit humør. Den med smilet er nemlig ret utrolig. Sender du et andet menneske et oprigtigt og ægte smil, af den slags der når helt oppe i øjnene, går der ganske få sekunder, før den anden automatisk reagerer med et tilsvarende smil. Det er en helt basal, fysiologisk proces på linje med den, hvor man selv sidder med munden vidt åben, når man mader sit spædbarn. Jeg har testet smilet på de fleste kontinenter og det slår aldrig fejl!

I løbet af dagen har de fleste af os masser af muligheder for at sende det ægte smil på et utal af måder. Den lille generøsitet, der ligger i at lade en, der bare har én vare komme foran i køen; at lade hende, der skal ud fra en stikvej komme ud, ved at holde tilbage. Eller at tilbyde en hjælpende hånd til hende, der har købt mere end hun kan bære ud til bilen på en gang. Eller at give ham, der går dårligt sin plads i bussen. Eller hente servietter til familien, der har væltet en sodavand ved bordet ved siden af. Eller måske bare tage et tomt krus med ud i køkkenet for en kollega – og en varm kop the med retur derfra, når man nu går alligevel.

Hvis karmaloven er, at verden formes af vores handlinger, ja, så har vi alle sammen masser af muligheder hver eneste dag for at skabe en bedre verden, et skridt, én oplevelse ad gangen. Victor Borge sagde, at smilet er den korteste afstand mellem to mennesker og jeg er helt enig. Bare smilet er ægte!

Annonce
Henrik Meng
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

På vej mod store temperaturstigninger: Bliv klogere på Middelfarts klimaløsninger - og find ud af, hvordan du kan hjælpe til

Læserbrev

Venstre efterrationaliserer om Thomas B. Thriges Gade

Læserbrev: I søndagens avis har odenseredaktør Erik Thomsen begået en spændende analyse af det netop indgåede budgetforlig i Odense. I særdeleshed blev det spændende i sidste afsnit, hvor man kunne læse at "hos Konservative husker man alt for godt valget i 2013, hvor Venstre med en mærkesag om en reel gennemkørsel via de nye p-kældre i centrum fik et kanonvalg". Det er vist kun Venstre, der husker det sådan. Og derfor ret mystisk, at redaktøren, ukritisk, viderebringer en påstand som Venstres politiske ordfører fremførte ved førstebehandling af budgettet. Der er som minimum tale om efterrationalisering, når Venstre pludselig hævder at have gået ind for reel gennemkørsel via den nye p-kælder i Thomas B. Thriges Gade. Og det kunne redaktøren nemt have konstateret, hvis han havde orket at se sin egen avis fra 2013 igennem. For eksempel ville han have set, at Venstre den 30. januar 2013 stemte imod overhovedet at lave en VVM undersøgelse for hele Thomas B. Thriges Gade projektet. Og uden VVM undersøgelse intet projekt. Ellers kunne han have læst det debatindlæg, som Bo Libergren og Lars Chr. Lilleholt skrev den 17. februar 2013, hvor der stod "den bedste løsning er, for os at se, en tosporet vej sammen med letbanen over jorden, hvor der byfortættes op til". Altså ingen gennemkørsel gennem p-kælderen, men en vej ovenpå jorden. Og så var der den artikel, som journalist Rune Blichfeldt skrev den 8. november 2013, hvor holdningerne til Thomas B. Thriges Gade blev ridset op "mens Konservative og Dansk Folkeparti begge taler om reel gennemkørsel, står begge partier samtidig fast på at gennemføre den nuværende løsning… Venstre, der i sin tid stemte for aftalen, men senere trak sig ud af forliget, vil derimod ændre den plan, der foreligger, så der også fremover kan køre biler på overfladen i to spor - et i hver retning". Det er altså på ingen måde rigtigt, at Venstre havde en mærkesag om reel gennemkørsel gennem p-kælderen. Det er en løgn, som Venstre behændigt prøver at lancere nu, hvor projektet begynder at ligne en succes. Venstre ville fastholde en vej ovenpå jorden. Og stemte kun af nød for Det Konservative Folkepartis forslag om reel gennemkørsel via p-kælderen i 2014 – efter valget. Det er på sin vis forståeligt, at Venstre lyver om deres politik. Men det er skuffende, at avisen ukritisk viderebringer løgnen, så den får et skær af sandhed.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce